Vanvittigt let & lækkert madbrød

Skal vi ha’ flere børn?!

Jeg vil ikke lyve. Tanken om flere børn har aldrig rigtig sluppet mig. Jo, måske engang imellem, da jeg for en kort stund, var alene-mor. Men ellers ikke. Engang ville jeg ha’ svoret, at jeg aldrig skulle ha’ børn – nu har jeg åbenbart svært ved at finde proppen 😛

Egentlig sagde jeg også, at jeg ikke ville ha’ børn efter de 30. Det bestemte bette måsen, at jeg godt kunne pakke væk. Hun kom 3 dage efter min 30 års fødseldag. Det griner vi en del af herhjemme. På en eller anden matcher det også totalt hendes personlighed! Men hvornår er man egentlig for gammel til at få børn? Mest af alt er det vel en følelse indeni? Jeg har aldrig nået det punkt, hvor jeg vidste, at vi havde fået de børn vi skulle have. Det synes jeg mange taler om. At de ved med sig selv, at de simpelthen ikke har lysten til flere børn. Jeg er nærmere bange for, at fortryde, at vi ikke fik flere. Men lige om hjørnet venter også min 34 års fødselsdag og jeg føler lidt, at det er ved at være for sent.

Vores familie er fantastisk. Ingen tvivl. Og med vores udfordringer, er vi jo ovenud heldige, allerede at have tre. Så presser jeg citronen, når jeg ikke helt er klar til at lukke snakken om familieforøgelse??

Jeg synes oprigtigt, at det er svært. Tvillingerne og deres søster er blevet store. De er langt hen ad vejen selvhjulpne. De sover om natten. Og livet er generelt lidt lettere end det var for blot et par år siden. Vi er nået ud på den anden side. Sammen. Aldersforskellen er perfekt imellem dem vi har – 6 og 4 år. De er et lille trekløver og har det fantastisk sammen. En lille ny ville være næsten 5 år yngre – skulle jeg blive gravid imorgen. Det synes jeg er meget? Men er det for meget? Og har vi lysten til at starte helt forfra, når det kommer til stykket?

Jeg fortæller mig selv alle grundene til hvorfor vi ikke skal ha’ flere. Men hvorfor føler jeg så stadig et stik i hjertet, når jeg tænker på, at det er slut med børn?

 

23 kommentarer

  • Du var altså så åååndsvagt pænt gravid.
    Just sayin’ 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Dit indlæg er som taget ud af min mund! Hvor er det dejligt at der er andre der har det præcis sådan. Jeg har også, de fleste dage, et brændende ønske om at der skal komme en 4’er. Jeg vil også rigtig gerne planlægge hvornår det skal være, men er ked af hvis aldersforskellen bliver for stor på dem. Vi har tre børn i alderen 7, 4 og 3. Jeg er dog helt overbevist om, at jeg aldrig vil slippe tanken om det barn vi ikke fik. Men når det så er sagt, så skal man også være realistisk omkring hvad man sætter et barn ud i verden til. Vi er en super travl familie, med masser af interesser, hvorfor der ikke altid er den store tid i hverdagen. Jeg ser det derfor også lidt som, flere børn = mindre tid til det enkelte barn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er jo fuldstændigt rigtigt og faktisk en rigtig god pointe. Altså det med at der går tid fra dem man allerede har!
      Jeg er sgu nok også bange for at få en 4, og at jeg så et par år efter, begynder at drømme om en 5 😛 Jeg har tydeligvis ikke en stop knap 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Åååh jeg kender godt de tanker.. Vi har “kun” 2 børn på 2 år og 4 år, så en 3’er ville måske være dejligt. Men jeg er 36 år og kan ikke rumme tanken om ikke at sove igen i næsten 2 år og hvad hvis man får et barn med specielle behov, grundet alder osv. Så går der en masse tid fra de to man har.
    Desuden er der jo “nemt” at have små børn der ikke har deres eget liv og skal køres rundt til venner og sport, jeg tænker det bliver en udfordring med 3 når de bliver 8-10 år og har en masse aftaler?
    Hvad gruer du mest for, hvis I skulle have nummer 4?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er nok allermest der der med, at vi starter helt forfra. At gå fra større børn og den frihed (og nattesøvn) det giver og tilbage til minus søvn og bleer.. Jeg er bange for, at vi får et totalt chok, hvis jeg skal være ærlig!
      Et barn med specielle behov har faktisk ikke engang strejfet mine tanker – men det er selvfølgelig også et aspekt, som er værd at tage med…
      Uh det er svært, synes jeg <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Luise

    Mine piger er 8 og den lille Bliver er 5 til februar… Jeg har sagt til min mand at han skal lege med, når jeg ønsker mig en 3er, selvom jeg også er blevet 34,slet ikke vil have en 3er,og min mand er blevet klippet. Men jeg kan bare heller ikke slukke ideen, fordi vi laver så dejlige børn. Men jeg vil heller ikke ødelægge vores dynamik. Men drømmer bare lidt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åh, det er jo SÅ individuelt hvornår man er for gammel, men når man selv synes. 😉 tror min grænse er omkring 40 år.
    Vi har tvillingedrenge på lige straks 3 år, har egentlig altid sagt jeg kun ville have 2, meeen kunne altså godt tænke mig en efternøler, dog først når drengene er 5-6 år, tror bare ikke jeg får manden med på den. 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katharina

    Åh hvor forstår jeg dig bare alt for godt.
    Vi var faktisk meget enige om at nr 3 var den absolut sidste. Men så blev jeg gravid på p-piller og vi var enige om at beholde det. Det måtte jo være skæbnen. Desværre mistede jeg barnet i 13. Uge😢 derefter kunne jeg virkelig godt mærke at ønsket om en 4’er var stort. Vi snakkede meget frem og tilbage og nu i dag er jeg gravid i 30 uge med vores søn. Vi har 3 piger på 8,7 og knap 3,5 år der glæder sig helt vildt til at lillebrorkommer til verden💙😍 og så tror jeg altså også at vores familie er fuldendt, men altså man skal jo aldrig sige aldrig😉🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mortil3menønskernr4

    Jeg kender til fulde dine tanker om ikke at være færdig med at få børn. Jeg er 35 og har tre børn, de er 8, 6 og 2, og vi er ikke færdige. Vi er endda igang med at få den næste, desværre går det ikke helt så nemt som med de andre tre. 1. jeg syns ikke du er for gammel (for så ville jeg jo også være det), og mange får først deres første efter de fylder 30. 2. Jeg misunder lidt dem der bare ved at de er færdige efter 2 børn, og så alligevel ikke. Jeg elsker mine tre børn over alt på jorden og ved at jeg har masser af mere kærlighed at dele ud af. 3. 5 års forskel tænker jeg er super, der er 4,5 år mellem vores nr.2 og 3, og de har det mest fantastiske bånd de to, den lille elsker hendes “Berti” og storesøster elsker sin lillesøster, det er et helt anderledes bånd de to har, end det der er mellem nr.1 og 2, der har 17 mdr mellem sig. 4. Jeg tror på at man kun fortryder de børn man ikke fik. Nok bliver tiden mindre, overskuddet mindre og pungen lettere. Men det vejes op i tusindfold af den kærlighed børnene bringer med sig. Gør det 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Jeg blev mor til tvillingerne ni dage før min 34 års fødselsdag, så synes ikke du er for gammel 😂😂
    Nu er jeg næsten 37 og jeg er ikke færdig med tanken om flere, om det så bliver ved tanken, det vil tiden jo vise 🤷‍♀️😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 😂😂 Haha det er vist også mere fordi jeg har fået bildt mig selv ind, at jeg ikke skulle ha’ børn efter de 30 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Jeg er 27, vi har i alt tre børn
    Den mindste 2,5 år. Drømmer ikke om flere men glæder mig til at vokse med dem :-,)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Der er 4 og 5 år mellem mine søskende og jeg. Vi har altid leget godt sammen og har et fantastisk forhold til hinanden i dag. (27, 23 og 19 år). Blot for at svare på det med aldersforskellen mellem dem 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sonja

    Jeg havde før weekenden nøjagtig samme tanker og overvejelser (vi har en pige på 3 og en dreng på 1, min mand er 31 og jeg er 35)…i weekenden var jeg dog sammen med en veninde, hvor jeg snakkede om mine bekymringer mv., hvortil hendes eneste kommentar var: ‘når man sidder om 20 år, så vil man aldrig fortryde de børn man fik, men man vil måske fortryder de børn man ikke fik…’
    Så mon ikke at vores families lillebror på et tidspunkt også får lov at kalde sig storebror 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Vores to piger var 5 og 7 da lillebror kom til verden til trods for p-piller. Det var uden tvivl hårdt at starte forfra men jeg elsker det det har gjort for pigerne. Den store elsker at pusle og nusse ham og den lille får ham med på de mest fantastiske lege (de er 9, 7 og næsten 2 i dag). Jeg har ikke fortrudt et sekund og tog gerne en mere men manden vil ikke og kigger vi på penge og især tid er det nok fornuftigt at holde her. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vanvittigt let & lækkert madbrød