Hybenrosesukker – Nanna Pretzmann
Pizzastænger

Hybenrosesukker

Hybenrosesukker opskrift Hybenrosesukker opskrift

Hyberosesukker er et kæmpe hit hos os. Ikke nok med det er lyserødt sukker, så synes ungerne også, at det er rigtig skægt at være med til at lave og selvfølgelig spise! Heldigvis er det ganske, ganske simpelt. Min portion på hybenrosesukker er temmelig stor, men du kan altså sagtens lave blot en tredjedel, hvis du f.eks. bare lige vil prøve det af .

Hybenrosesukkeret kan du bruge der hvor du plejer at bruge sukker – f.eks. i desserter, i pandekager eller bare på dit havregrød, hvis dagen trænger til et lille pift.

I opskriften bruger jeg tørring i ovn, men sukkeret kan altså også lufttørres.

Opskrift på hybenrosesukker

150 gram rosenblade

1,5 kg rørsukker

 

Først skal hybenroserne indsamles. Hyben gror gerne langs strande (hav/fjord) og motorveje. Jeg plukker ikke dem, som står lige op ad vejen, da jeg tænker de står i en konstant bilos, så jeg foretrækker at tage en tur til vandet og plukke istedet. Hybenroserne er i forskellige farver. Jeg har brugt pinke i denne opskrift.

 


FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM


Hybenrosesukker opskrift

Når bladene er indsamlede skyller jeg dem for insekter og skidt og krammer dem tørre med et viskestykke. Jeg har erfaret at det fungere bedre at bruge gram end dl, når det kommer til bladene her, da der er ret stor forskel på hvor mange man stopper i en dl mål, så deraf gram. Men husk at tørre bladene godt inden du vejer, da vandet vejer en del mere en hybenroserne.

Hybenrosesukker opskrift Hybenrosesukker opskrift

Herefter kommes hybenrosebladene i en foodprocesser eller blender sammen med sukkeret og der mikses til det hele er blandet godt sammen.

Herefter fordeles hybenrosesukkeret på to bageplader med bagepapir og kommes i ovnen ved 50 grader i cirka 5 timer. Rør og vend hybenrosesukkeret undervejs og tryk klumper ud. Efterfølgende kan sukkeret blendes eller beholdes som det er.

OBS: laver du en mindre portion bliver tørretiden også kortere. Det er vigtig at sukkeret er helt tørt inden du kommer det i en beholder, ellers kan det ikke holde sig. Men er det tørt kan du snildt have det til at stå et år. Farven falmer dog ned tiden.

Hybenrosesukker opskrift

Find også opskrift på // Flødebollelagkage // Toffifee cheesecake // Chokoladebomben // Chokoladeboller ala Slotsbagerens //

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pizzastænger