Pizzastænger

pizzastænger opskrift pizzastænger opskrift

Efter successen med både frøsnappere og ostestænger besluttede jeg mig for at kaste mig over pizzastænger og ganske som forventet var de også en succes hos ungerne.

Fyldet kan udskiftes efter smag og behag, eller hvad der lige gemmer sig af rester i køleskabet. En da er det måske en rest kylling og lidt gouda, som skal bruges. En anden en smule oksekød og noget mozzarella. Det er let at variere i en uendelighed.

Opskrift på pizzastænger

20 pizzastænger

 

25 gram gær

3 dl lunken mælk

2 æg

3 spsk olie

1 tsk salt

1 tsk rørsukker

Cirka 10 dl hvedemel

1 æg til pensling

 

Fyld til pizzastænger 

Tomatsauce
1 mozzarellabøf á 125 gram
50 gram parmesan

100 gram revet skinke

Sesam- og birkesfrø til drys

 

Lun mælken ganske forsigtig op, den skal ikke være for varm, da den så vil tage livet af gæren. Herefter opløses gæren i det lune mælk. Hvis du har god tid, så prøv at brug mindre gær og lade dejen hæve længere tid. Gerne et par timer eller tre. Jeg bruger sjældent selv mere end 5 gram gær, når jeg bager. En pakke gær rækker langt her i husstanden.

Tilsæt herefter de øvrige ingredienser pånær hvedemel, som du venter lidt med. Rør ingredienserne grundigt sammen. Som det allersidste tilsættes hvedemel lidt efter lidt. Mærk på dejen hvornår den er mættet. Du skal måske bruge mere eller mindre end 10 dl. Det afhænger af mange faktorer og dit endelige resultat bliver langt bedre, hvis du øver dig i at se og mærke på dejen.
Lad herefter dejen hæve tildækket på køkkenbordet i en god times tid eller længere, hvis du bruger mindre gær.


FØLG MED PÅ INSTAGRAM


Vip den hævede dej ud på et bord, som du har drysset med mel, og rul den ud til en firkant på 30×50 cm med en kagerulle. Fordel herefter tomatsaucen, mozzarellaen, parmesanosten og skinken. Fold dejen på midten (på det korte led) og tryk den godt sammen.

pizzastænger opskrift
Pisk et æg sammen og pensel på den ene side af dejen. Drys med birkes. Vend herefter dejen om og pensl på den anden side. Her drysser du med sesamfrø.
Nu skærer du cirka 20 strimler. Sno dejen om sig selv (se video nedenfor) og kom pizzastængerne på en bageplade med bagepapir.

pizzastænger opskrift

Lad dem efterhæve i cirka 15-20 minutter.
Bages ved 200 grader i cirka 10 minutter. Kan med fordel fryses.

pizzastænger opskrift

Find også opskrift på // Ostestænger // Verdens bedste hvidløgsflutes med mozzarella og feta // Spinatboller // Squashbrud // Grove spinatboller med chia //

Follow:
Share:

2 Comments

  1. Lene S. K.
    17. februar 2023 / 2:19 pm

    Hvor meget vand skal der i?

    • 19. februar 2023 / 11:03 pm

      Væsken er 3 dl mælk, men du kan sagtens udskifte med vand 🙂

Leave a Reply


Looking for Something?