Update på, at undlade at vaske hår

#Nopoo Det er præcis 15 dage siden, at jeg sidst havde shampoo i lokkerne, og hoppede med på, hvad jeg nu ved hedder, No Poo metoden. Altså som i no shampoo, skulle nogen være i tvivl. Jeg hoppede hovedløst ud i projektet og havde egentlig ikke gjort noget forarbejde, så jeg må tilstå, at jeg ingenlunde vidste at det var et helt fænomen, som endda under hashtagget #nopoo på Instagram kan følges intenst. Det ved jeg nu, fordi jeg sidenhen har googlet en smule. På min Instagram kan i følge processen fra min story. Lige fra at blande Rasul, til bad og til at tørre håret. Det ligger samlet under mit højdepunkt #NoPoo.

Rasuls effekt på mit hår

Jeg bruger, som planen fra start var, Rasul et par til tre gange om ugen, men oplever at min hår bliver vanvittigt tørt, meget statisk og ret ustyrligt. Ret spøjst taget i betragtning, at mit hår normalt er meget, meget fint og blødt. At f.eks. krøller, som jeg laver med glattejernet, nærmest blot glider ud af håret igen, selvom jeg brugte masse af produkter. Men det må jo ha’ skyldtes shampoo/conditioner. Det er i hvert fald slut nu. Krøller fra en fletning bliver f.eks. nærmest i håret indtil, at jeg vasker det igen. Jeg har heller ikke brugt nogen former for hårstylingsprodukter i de 15 dage, men det har tilgengæld heller ikke været nødvendigt. Mit hår fylder, som det aldrig var gjort tidligere og min hovedbund klør nærmest ikke mere. Heller ikke når mit hår bliver fedtet. Her plejer hårbunden, ellers at gå bananas. Præcis ligesom tørshampoo også har fået det til at klø, som en gal. Jeg frygtede på forhånd, at ville blive umuligt, at børste håret igennem efter, at ha’ proppet mudder i, men det er altså ikke tilfældet. Det er let, at børste igennem. At mit hår fylder mere og meget lettere holder frisuren er jo et kæmpe plus, men det utæmmelige i det og tørheden har jeg svært ved at stille mig til tåls med. Det er for mig ukendt territorium og måske kræver det blot tilvænning og måske kan jeg ikke både få både fylde og blødt hår. Men lige nu synes jeg, at mit hård er voldsomt irriterende. Og jeg må indrømme, at jeg nærmest har haft våde drømme om bare at snyde en smule og vaske mit hår i shampoo/conditioner. Haha, ja tænkt sig hvor meget hår kan fylde i bevidstheden. Men jeg forsøger at være stærk og ikke give efter. Efter mange års intens brug af shampoo og conditioner kræver det helt sikkert også mere end 15 dage, at vænne min hovedbund og mit hår til noget nyt. Jeg har læst mig frem til at håret kan blødgøres ved at vaske det i æblecider eddike tilsidst, men det har jeg endnu ikke prøvet. Jeg vil gerne bruge så lidt som muligt, og se hvordan mit hår og hovedbund reagere. Selvom det altså frister en smule. 3d31fd27-9bca-492f-bd05-6d5e1fba0585

Sådan bruger jeg Rasul

Jeg har fået en del spørgsmål om hvordan jeg bruger Rasul, sådan rent lavpraktisk. Til dem der ikke læste med sidst, så er Rasul marrokansk sæbeler, som har samme pH værdi som hovedbunden. Derfor skulle det kunne bruges i overgangen fra shampoo til vand uden at drille hårbundens balance. Husk jeg ikke er nogen ekspert  - jeg forsøger mig blot frem i ukendt farvand. Jeg har altid et glas med patentlåg stående i badet, med Rasul, som er klar til brug. Jeg fylder det marrokanske sæbelerret i glasset, hælder vand over og lader det stå nogle minutter til, at leret er opløst. Gerne så deres er en forholdsvis tyk masse. Når glasset er tomt, genfylder jeg blot. Således skal jeg ikke blande Rasul hver gang jeg skal i bad. Det synes jeg er rart. Når Rasul skal i håret kræver det en smule tålmodighed. Det er ikke helt så let at fordele som shampoo, skummer ikke og det er vigtigt, at få det fordelt i hele hårbunden, ellers vil håret stadigt være fedtet bagefter. For mig virker det bedst at starte nedefra og op. Altså jeg tager hovedet nedad og starter i nakken og fordeler herfra til resten af hårbunden og til sidst helt ud til hårspidserne. Jeg blander det, som nævnt, gerne tyk og bruger så en smule vand til at fortynd og fordele undervejs. Jeg lader gerne leret sidde i 5 minutter, imens jeg også vasker kroppen i Rasul. Det kan det nemlig også bruges til og overraskende nok virker det altså. Jeg lugter i hver fald ikke, efter kun at ha’ badet i ler i 15 dage.. Og på den måde skulle huden også komme mere i balance, når den ikke udsættes for sæbe.