Når lejere er nogle svin..

Både i den ene og den anden forstand. Svin, som bor i en svineri, så svinsk, så enhver ville tror at det er løgn. Men dæleme også svin, fordi de vil være den opførsel bekendt! At de er så ligeglade med andres værdier, at de behandler dem på den måde. Jeg må hellere starte med starten. Da tvillingerne bagte i maven på mig, boede Dan og jeg, på et nedlagt landbrug. Det havde vi gjort et stykke tid, men vi faldt aldrig rigtig til. Vi savnede byen og synes vi var kommet for langt væk fra alting. Da tvillingerne kom til verden satte vi ejendommen til salg. Dog uden resultat og pigerne nåede da også, at fejre 1 års fødselsdag på gården. Selvom salget ikke lykkedes ville vi stadig gerne flytte, så vi valgte at leje huset ud, så vi selv kunne rykke videre. Og den beslutning har vi været så glade for. Indtil sidste uge, da husets stand gik op for os. Vores lille perle, er forvandlet til en kæmpe svinesti, som er så misvedligeholdt, at det er lige til at sætte sig ned og hyle over. Mest af alt ligner det en stor losseplads med et tvangsauktions truet hus på. Jeg er sikker på i får et billede på nethinden? Bare gang det med 5, så er vi ved at være der. Vi har aldrig haft en mistanke om noget som helst. Huslejen er aldrig kommet så meget som en dag for sent. Kommunikationen har været god og ikke en eneste gang har mine alarmklokker ringet. Jeg synes jo ellers egentlig selv, at jeg er en god menneskekender og er god til at gennemskue bullshit. Lang næse til Fru Pretzmann. Måske burde vi også ha' set den komme, da de sagde op og pludselig stoppede med at betale husleje. Men selv der var vi egentlig ret overbeviste om, at det måtte være økonomien, som trykkede. At de nok ikke havde råd til to huslejer. Selvfølgelig er det ikke en gyldig grund, til bare at stoppe med at betale. Men vi havde virkelig ingen anelse om hvad der ville møde os ved gensynet. [caption id="attachment_12636" align="aligncenter" width="1500"] Dette er f.eks. emhætten i køkkenet.[/caption]

Det svære med billeder er, at jeg ikke engang synes de viser, hvor slemt det i virkeligheden er.

[caption id="attachment_12637" align="alignnone" width="1125"] De nye gulvtæpper, som ikke er så nye mere[/caption] Vi bestemte os for, at slå nøgleoverdragelse sammen med en mini ferie til Danmark, som skulle bruges med dem, som vi holder allermest af. Ferien endte ud med at være nada ferie, and all work. Og forlænget fra 7 til 14 dage, så det var derfor, at vi var der så længe, som mange spurgte om. Det betyder så nok et farvel til juleferien! Vi har arbejdet på at få gården tilbage til sit gamle smukke og hyggelige jeg. Der er lang vej. Mange tilbud der stadig skal hentes hos diverse håndværkere og fagfolk. Først ramte en enorm vrede og skuffelse mig, men jo mere tid jeg har tilbragt i huset - jo mere vokser knuden i min mave. Jeg tror simpelthen ikke på, at nogle bor på den måde, uden at der er noget riv ruskende galt. Det kunne de enorme mængder af øldåser, whiskey og vinflasker også støtte min antagelse i. Men reelt ved vi jo ingenting om, hvad der er forgået. Jeg ved kun, at der har boet børn i et hus, hvor jeg ikke engang ville vaske mine fingre efter toiletbesøg. I overbevisningen om, at de ville blive mere beskidte af at røre ved noget. Jep - så grelt er det. Og tanken om ungerne forfølger mig sgu. Sådan er der jo ikke nogen, der skal vokse op... Egentlig troede vi, at huset blot ville trænge til maling og en lille update. Således planlagde vi selv at flytte ind og selv at sætte i stand og måske sætte til salg engang næste år. Den plan er skudt aldeles i sænk og p.t. har vi slet, slet ikke overblik over, hvornår boligen endnu engang er beboelig. Og pengene det kommer til at koste tør jeg ærlig talt slet, slet ikke tænke på. Og at bo der, er i hvert fald udelukket, medmindre det er i et telt i haven..