Et år uden shampoo..

Tiden flyver og der er faktisk allerede gået et år, siden jeg sidst brugte shampoo. Og det går skide godt. Min plan var jo at udfase rasul - det marokkanske sæbeler, som jeg bruger istedet for shampoo, da det har samme pH værdi, som hårbunden - men det er altså ikke sket endnu. –> Læs også indlæg 1, 2, 3  og 4 om at undgå shampoo eller kig min story på Instagram (under højdepunkter). Der tager jeg jer nærmest med i bad 😉 I løbet af vinteren gik min hovedbund en smule amok. I den forstand, at den pludselig blev meget, meget fedtet. Jeg har en teori om, at det muligvis var kulden, som fik den til at reagere ved at producere mere fedt. Det er kun et gæt, men med minusgraderne forsvandet fedtet også og nu hovedbunden tilbage til normal tilstand. Jeg døjer i øvrigt heller ikke længere med kløende og irriteret hovedbund. Jeg vasker hår cirka 1-2 gange om ugen pt og det fungere rigtigt godt. Udover at have droppet shampoo, så bruger jeg faktisk heller ingen andre produkter i håret mere. Jeg ejer ikke engang en hårlak eller tørshampoo, som jeg ellers var storforbruger af tidligere. Det fordi jeg simpelthen ikke har behov for det mere. Og det er jo egentligt lidt crazy. Mit hår fylder langt mere end det nogensinde har gjort. Så meget, som det nu kan, når man fra naturen har meget fint og tyndt hår. Laver jeg krøller med mit glattejern holder de gerne til næste hårvask. Tidligere kunne jeg gå amok med diverse hårprodukter, for at få dem til at holde. Men de ville blot "glide" ud af håret igen og være mere eller mindre væk efter en time. Til start synes jeg, at det var svært, at få den fedtede hovedbund helt væk med rasul, men jeg har fundet ud af, at hvis jeg kommer det i, inden jeg gør mit hår vådt og massere hovedbundet godt, så virker det bedre! Jeg blander gerne 1-2 tsk rasul med en smule vand, så det bliver en tyk muddermasse. Det fordeler jeg i hovedbunden og massere rundt. Lader det sidde i et par minutter og skylder så ud. Nogle gange kan mit hår godt komme til at virke lidt tørt, men det kan min børste med vildsvinehår sagtens klare. Når jeg børste med den, fordeler den det fedtede fra hårbunden ned i enderne, som absorbere det.