Da vi ikke måtte boarde flyet..

Jeg klokkede big time i det, inden vi rejste til USA. Som i nok allerede har luret, kom vi altså af sted, men det var på et hængende hår og jeg var yderst presset. Ser du, da vi checker ind i Vilnius, siger kvinden bag skranken pludselig, at tvillingernes pasnummer ikke passer i deres ESTA. Jeg er total afslappet og tænker hun er helt galt på den. Vi lavede den sidste år, og jeg havde tjekket, at den stadig gjaldt. Hun insisterede dog og sagde, at de ikke kunne boarde flyet. Som altså i første omgang kun gik til Amsterdam. I Amsterdam skulle vi nemlig hoppe på flyet til Orlando. Jeg fattede stadig ikke en bjælde, men panikken begyndte at sprede sig, da jeg godt vidste, at ansøgningen skal laves senest 72 timer inden afgang. Mine hænder rystede som espeløv og når jeg forsøgte, at logge ind på ESTA siden, blev jeg blot smidt af. Min fader var lidt hurtigere tænkende og sørgede straks for, at få to damer på lufthavnskontoret til at lave ansøgningerne for os. Mod betaling naturligvis. Så alt imens jeg heppede på dem og de blev ved med at fortælle, at det aldrig ville lykkes i tide, fik jeg også overbevist de andre om, at de skulle checke ind med bagagen. Alt bagagen. Og at jeg i værste tilfælde måtte vente på ESTA sammen med tvillingerne og booke ny rejse, når de kom. Det blev heldigvis aldrig nødvendigt, for i mellemtiden fik vi lov, at checke ind til Amsterdam. Mig og tvillingerne, imens resten blev checket ind helt til Orlando med bagagen. Vi havde 6 timers ventetid i Amsterdam og håbede på, at det ville være nok til, at tvillingerne blev godtkendt og at vi kunne nå, at checke ind på næste fly. ESTAerne blev lavet og pludselig slog det mig, at tvillingerne havde fået nye pas, da vi flyttede til Vilnius. Hold nu kæft - jeg havde fuldstændigt svedt det ud og aldrig skænket det en tanke, at tjekke numrene på ansøgningen! Jeg skal ærlig inddrømme, at jeg tudbrølede under seancen, fordi jeg var helt og aldeles sikker på, at jeg havde fucket turen op for tvillingerne, som havde glædet sig i månedsvis. Mentalt forberedte jeg mig på, hvordan jeg skulle fortælle dem det, under hele flyvningen til Amsterdam. Jeg opfandt et eventyr, som måske kunne gøre det hele spændene. Heldigvis blev det aldrig nødvendigt, at fortælle dem det. Da vi landene i Amsterdam, havde de dæleme fået nye ESTA og jeg kunne stoppe panikken. Men jeg kan ikke anbefale, at starte ferien med den form for stress. Så venner, husk at tjekke pasnumre i jeres ESTA i god tid inden afgang. I det hele taget husk, at tjekke alt. Sidste år var fars kone næsten ikke kommet med, grundet en fejl i navn. Lav det i god tid og tjek hver eneste lille detalje.