Når virkeligheden ikke er som den ser ud

image image image Vi kender det vel alle. Selviscenesættelsen på de sociale medier, altså. For det er jo præcis det, det er. En iscenesættelse med sig selv som hovedperson. Vi vælger selv hvad vi vil vise frem, hvad vi vil skrive og på den måde er vi med til at skabe et billede af hvem vi er. Eller for nogens vedkommende måske et glansbillede af hvem de gerne vil være. For selvfølgelig viser de sociale medier ikke hele sandheden. De færreste lufter de beskidte underhylere, lumre hemmeligheder, skænderierne med manden eller de værste fotos af os selv. Virkeligheden redigeres så den er kønnere og mere spiselig. Jeg prøver det bedste jeg har lært at vise den rigtige Nanna frem. Hende som de fleste dage synes det er mega optur at være nogens mor, men også den del, som synes det nogle gange er pisse hårdt. F.eks. da bette måsen i månedsvis sov ad h til. Det var ikke spor glasbillede agtigt, men jeg delte alligvel både på blog og instagram, for det var vores virkelighed at være i torturlignende søvnunderskud og det var virkelighed, at jeg seriøst lignede en hængt kat eller i hvert fald en, som var træt af dage og at jeg var så desperat efter en løsning (=søvn), at jeg håbede hun var syg. Nu skal jeg selvfølgelig ikke blive alt for rap i replikken for jeg deler jo ingenlunde alt. Nogle ting holder jeg i privaten. Jeg har en grænse for hvad jeg har lyst til at dele og også en naturlig respekt for min mand og familie, som hjælper grænsen på plads. Men hey nu er jeg jo heller ikke typen som står nede i Brugsen over køledisken og deler ud af vores seneste skænderi, så egentlig er det nok også et meget godt billede af hvem jeg er, når det kommer til stykket. En ting slog mig dog idag, da jeg lå og fes den af nede ved poolen. Til trods for at jeg tidligere har vist min uperfekte krop frem (HER og HER), så har jeg altså en tendens til at skjule den. At tage billeder fra bestemte vinkler, med bestemt lys og ellers beskære, så maven undgåes. Det tiltrods for at jeg gang på gang prædiker, at nu vil jeg lærer at leve med den mave, selvom den har både store mængder strækmærker og hængehud. Faktisk slog det mig netop, som jeg lå og var frustreret over at ingen af de andre mødre ved poolen lod til at have hverken strækmærker eller hængehud (Ja ja jeg sammenligner da også). Men nu er faktum så også at jeg lå i en badedragt, så måske skjulte dem det havde det bare ligesom mig? Måske ikke, men under alle omstændigheder, så giver det da i hvert fald ikke det rette billede på sociale medier, hvis jeg -indehaver af mor mave - skjuler den og tager billeder fra vinkler hvor det ikke ses. Jeg er jo med til at skabe et billede, som ikke viser virkeligheden. Ikke fordi alle skal have smasket min mor mave lige i sylten, men altså jeg skal holde op med at prøve og gemme den! Basta! For at illustrere hvor nemt det er at skjule "fejl og mangler" så hoppede jeg i en bikini og fik jeg min mand til at knipse billederne ovenfor. Billederne nedenfor viser et mere realistisk og sandfærdigt billede. Omend den løse hud henover mit kejsersnit ar er svært at få med forfra. Det hjalp at trække trusserne ned, så beklager hvis det støder nogen. Hudpølsen plejer jo at være i bukserne :P image image Er der nogle af jer der har lyst til at vise mor maven frem? Både dem med strækmærker og dem uden? Dem med hængehud og dem med sixpack? Med eller uden kejsersnit? Det ku' være så fedt og lave et indlæg bestående af ene af forskellige mor mavser. For netop at vise, hvor forskellige vi alle ser ud. Et indlæg, som viser virkeligheden. Anonymt eller ej - det er op til jer? Hvis du er frisk så send en mail på tvillingernesmor@outlook.dk eller i en pb på Facebook - gerne med et lille skriv :)   Hvis nogen kan li' bikinien, så er den fra Beco og er nedsat med 65% lige HER.   UPDATE: Første Vidunderlige mor maver indlæg HER   Hvis i har lyst kan i læse mine fødselsberetninger her: Fødselsberetning: Da lille S kom til verden Tvillingefødsel: Blobbernes vej til verden