1/2 års status på livet som hjemmegående mor

P7020818 Da jeg kastede mig ud i livet som hjemmegående mor havde jeg på ingen måder forudset, hvor hårdt jeg til tider ville synes det var. Bevares jeg er da godt klar over at mine 3 baryler kan suge energien ud af enhver, men at jeg skulle synes at det var lettere at gå på arbejde kom faktisk lidt som et chok, hvis jeg skal være ærlig. Med det sagt, så synes jeg stadig det er fuldstændig det rette valg for vores familie. Jeg trives og ungerne trives. Min ene pode, som var så ked af at komme i BH, er blevet meldt ud og er nu hjemme hos lillesøster og mig. Jeg var virkelig i tvivl om det var den rettet beslutning, for hvad nu med socialisering osv. Det var det RETTE valg. Hun er simpelthen blomstret sådan op siden hendes behov er blevet mødt. Hun havde ikke behov for at komme ud og lege en masse. Det gjorde hende forvirret, utryg og ked af det. Hun er et barn som har behov for meget ro omkring sig. Efter at være blevet mødt og hørt er hun så småt selv begyndt at interessere sig lidt for BH på en positiv måde. Vi besøger den jo ofte, for hendes søster går der jo stadig. Hun elsker den til gengæld og har et helt anden behov for at være social end hendes søster. Det seje ved det her med at være hjemmegående er jo at der er mulighed for at vælge forskelligt for de to og ærligt nyder jeg at kunne opfylde deres forskellige behov. Nogle gange undre det mig faktisk at de overhovedet har været i maven samtidig - de er virkelig som dag og nat. Tiden er fløjet ualmindeligt hurtigt afsted og faktisk er der nu allerede gået over et halvt år. Der er selvfølgelig dage, hvor det hænger mig langt ud af halsen og hvor jeg tænker jeg går fra hus og hjem. Ja, så træt kan jeg altså godt blive af det hele, når madammerne rigtig folder sig ud og viser sig fra deres mindst charmerende side. Det kan være benhårdt. Men heldigvis er der langt flere af de dage, hvor jeg er dybt taknemmelig for at jeg har mulighed, for at bruge så meget tid med vores poder. Det er jo en tid som bare aldrig kommer igen. Med hånden på hjertet sætter jeg virkelig så stor pris på den måde vi har valgt at leve familielivet på, men selvfølgelig kan man ikke kun være sammen med sine børn 24/7 uden at blive lidt skør. Derfor sætter jeg også ekstra stor pris på bloggen, for den er ligesom mit frirum. Noget der bare er mit, som jeg kan fordybe mig i. Så tak til jer, fordi i læser med. Det betyder alverden!