Kylling med cashewnødder (Gai Pad Med Ma-muang)

kylling med cashewnødder Denne opskrift stammer fra min allerførste rejse til Thailand og har lige siden været min favorit, når vi besøger det skønne land. Jeg lærte at lave den af en Thailandsk kvinde i Hua Hin og har siden fået det serveret mange, mange forskellige steder. Den smager dog aldrig helt ens, så jeg tænker, at dette er netop hendes udgave jeg var så heldig at få fingrene i. I opskriften bruges østerssauce og den kan jeg altså anbefale at i køber i jeres lokale asiatiske marked. Den smager meget bedre end den vi kan købe i de almindelige supermarkeder herhjemme. Jeg har taget et billede af flasken, så i kan se hvilken jeg mener.P9211778Retten er nem at lave og det eneste den kræver er at man smager til saucen til. Måske kan du li' den mere sød, mere salt. Smag til og pas til. I den originale opskrift jeg fik bruges 300 gram cashewnødder, men prisniveauet på cashewnødder er vist et lidt andet i Thailand. Herhjemme er cashewnødder jo ikke ligefrem billige,  så jeg plejer at bruge mindre. Måske nogle af jer har et tip til hvor nødder kan købes billigere? Jeg ved i Tyskland, men jeg er nærmest aldrig over grænsen.

Opskrift på kylling med cashewnødder (Gai Pad Med Ma-muang)

Fyld 400 gram kyllingebryst (skåret i tynde strimler) 2 store løg i store tern 1 stor rød peberfrugt i store tern 2-3 styk forårsløg i 2 cm stykker 100-200 gram cashewnødder Hele tørrede chilier (kan undlades) Olie til stegning, f.eks. solsikkekerneolie Mel   Sauce 2 dl østersauce 2 dl soya sauce 2 dl ketchup 2 dl rørsukker (rørsukker erstatter palmesukker, men kan du finde det, så brug det) 1 stort fed hvidløg hakket fint   Ingredienserne til saucen mikses sammen og smages til. Varm tykt lag olie på panden. Vend kyllingestykkerne i mel og steg til de er lysebrune. Hæld olien fra. Tilsæt løg og steg kort. Tilsæt peberfrugt, nødder, tørret chili og forårsløg. Steg lidt. Tilsæt saucen og steg kort. Det er vigtig, at du ikke lader retten stege for længe, da der skal være bid i grønsagerne. Serveres med ris. P9151754 P9151753 Find også opskrift på // Thailandsk pandekager // One pot pasta - aftensmad på 10 minutter // Yoghurtboller med speltmel // Birkes til morgenbordet // Spaghetti og kødsauce ala lady og vagabonden // Hjemmelavede nuggets //