Pizzamuffins

Pizzamuffins pizzamuffins Så er det blevet søndag og dermed tid til at dele en lille opskrift med jer. Disse pizzamuffins er lynhurtigt blevet meget populære herhjemme og jeg har allerede bagt dem en del gange. De er perfekte både i madpakken, til turer ud af huset eller bare en lille mellem snack. Denne gang har jeg en blanding af durum og hvedemel, men man kan sagtens lade dem grovere eller blot med almindelig hvedemel. Resultatet er meget svampet og luftigt. Fyldet udskiftet let og jeg bruger gerne en rest pålæg eller rester fra aftensmaden. Det er en god måde at få udryddet det på, så det ikke går til spilde. I disse har jeg brugt kylling og ost. Osten er en blanding af forskellige rester fra køleskabet. Og på toppen er en smule revet parmesan.

Opskrift på pizzamuffins

Cirka 12 styk 2 dl lunken vand 25 gram gær 1 spsk honning 1 tsk salt 2 æg 2 spsk olie 1 spsk oregano 200 gram revet ost (Brug også gerne rester) 75 gram kylling (kan udskiftes) 2 dl durummel Cirka 4-5 dl hvedemel Cirka 2 dl tomatsauce   Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt honning, salt, æg, olie, oregano, ost og fyld. Miks godt sammen og tilsæt herefter melet lidt efter lidt til du har en klisteret dej. Fordel dejen i 12 forme. Brug en våd spiseske, så klistre dejen ikke til den.  Jeg bruger altid en muffin bageplade med muffinforme til at bage mine pizza muffins i. Pensl dem med tomatsaucen. Lad hæve i cirka 15-20 minutter. Varm ovnen til 180 grader (alm ovn) og bag i cirka 14-16 minutter. Kan sagtens fryses og er stadig lige lækre, når de optøes.

>> FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM <<


Pizzamuffins opskrift

Pizzamuffins Find også opskrift på // æggemuffins // pølsehorn // pizzasnegle // pizzaboller // Nutella boller // Spinat boller // Rødbede boller // Kanelgifler // pindesvine boller // chokoladeboller //