I dag er fredagskagen simpelthen røget ud på sidelinjen til fordel for lækre valnøddeboller med speltmel. Jeg må indrømme, at jeg er blevet lidt hooked på Finax speltmel siden jeg eksperimenterede mig frem til de lækre koldt hævede yoghurt boller. Det giver altså brødet en dejlig krumme.
Jeg må indrømme, at jeg har kommet rugbrød bageriet totalt på hylden og i stedet kastet mig lidt over at bage boller igen. Ikke alt er lige vellykket, men jeg har fundet bageglæden lidt frem igen og det er vel det der tæller.
Opskrift på valnøddeboller med speltmel
14 styk
50 gram gær
6 dl lunken vand
2 spsk mørk sirup
2 tsk salt
3 spsk olie
150 gram valnødder
6 dl speltmel
Ca. 11 dl hvedemel
Rist valnødderne på en tør pande og lad dem køle lidt inden du hakker dem.
Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt de resterende ingredienser og ælt dejen godt igennem. Lad dejen hæve i minimum 1 time.
Drys mel på bordet. Vip dejen ud på bordet og træk dejen ud i en firkant. Skær cirka 14 stykker. Drys en smule mel over.
Kom på en bageplade og lad efterhæve i cirka 30 minutter.
Bages ved 200 grader (varmluft) i cirka 12-14 minutter.
Find også opskrift på // Spinatboller // Rødbede boller // Birkes til morgenbordet // Solsikke rugbrød // Pizzadej med spinat // Gulerodsboller // Gulerodskage med frosting // Toffifee cheesecake //
Hvor meget svarer 1 dl speltmel til i gram ?
Forfatter
Cirka 50 gram 🙂
Prøv at lade valnødderne lægge i blød i vandet natten/dagen igennem og brug så vandet til at bage med. Det giver en ekstra god valnøddesmag.
Forfatter
Uhm tak for tip – det skal klart prøves 🙂
Hvordan holder de sig når der ikke er smør og æg i?:)
Vil super gerne lave din opskrift, elsker boller med valnødder 😊
Forfatter
Olien gør de ikke bliver tørre 🙂