Det har ikke været specielt imponerende hvad jeg har fået bagt det seneste stykke tid. Både af brød og kager, som jeg ellers elsker. Det skyldes skam heller ikke, at jeg ikke har haft lyst. Jeg har bare ikke haft tid. Dagene flyver afsted med arbejde og familien og både bagning og blog lider en del under det. Men jeg savner, at have tid. Tid til at være kreativ og at finde på nye opskrifter og kombinationer, som jeg ikke tidligere har prøvet. Det er en del af mig, som helst skal have luft engang imellem. Ellers bobler mit hovedet helt over.
Men i sidste uge blev det alligevel tid til endelig, at få afprøvet min opskrift på pitabrød med spinat. Og det blev skide god, hvis selv jeg skal sige det. Jeg var lidt nervøs for, at pitabrødene ville poppe op, som de skal, når jeg tilføjede spinat. Det viste sig slet ikke at være et issue. De poppede lige som de skulle.
Dejen kan snildt hæve fra morgen til aften, imens man er på arbejde. De mange timers hævning gør kun noget godt for det endelige resultat. Men det er altså også muligt, at hoppe over, hvor gærdet er lavet og bruge 25 gram gær og lade dejen hæve en time.
Opskrift på pitabrød med spinat
10 pitabrød
3 dl lunken vand
5 gram gær
100 gram frisk spinat (kan erstattes af frossent)
1 tsk rørsukker
1 tsk salt
1 dl durum mel
6 dl hvedemel
(OBS – du kan sagens erstatte noget af melet med fuldkorns mel, så de bliver lidt grovere)
Opløs gæren i en smule af det lunkne vand. Kom resten af vandet sammen med den friske spinat og blend det sammen. Jeg bruger min stavblender og det fungere så fint.
Tilsæt salt, sukker og durum mel. Rør sammen og tilsæt hvedemelet lidt efter lidt. Det er let, at komme for meget mel i, da spinatten gør dejen lidt våd. Men hellere for lidt, end for meget mel. Ælt dejen godt igennem.
Sæt dejen til pitabrød med spinat til at hæve. Gerne mindst 6 timer.
Når dejen er hævet vil den igen være lidt våd, pga spinatten. Men fald ikke i fælden med for meget mel. Brug istedet rigeligt med mel på bordet. Rul dejen ud og udstik pitabrødene (cirka 12 cm i diameter) eller del i 10 boller og tryk dem flade.
Kom på en bageplade med bagepapir og læg et viskestykke eller husholdningsfilm over. Lad hæve i cirka tre kvarter.
Tænd ovnen på 275 grader (alm ovn)
Bages 7-8 minutter i ovnen.
Voila de fineste pitabrød med spinat.
Find også opskrift på // Spinat boller // Squashboller med spinat // Gulerodsboller med spinat // Grove boller hytteost // Squashbrud // Gulerodsbrud med skinke // Pirogger //
Kan man lave dejen om aften og lade hæve til næste dag eller bliver det for lang tid?
Forfatter
De kan sagtens koldhæve☺️
Hvis man lader dejen hæve i 6 timer, skal det så være ved stuetemperatur eller køleskab?
Forfatter
Stue temperatur ☺️
Mums det ser lækkert ud! Det bliver min aftensmad! Tak for opskriften!
Forfatter
Dejligt den kunne bruges ☺️
P.s. Dit reklamelink er slettet.