Kanelsneglekage med vaniljecreme

Kanelsneglekage-opskrift

kanelsneglekage-med-vaniljecreme-opskrift kanelsneglekage

Jeg skylder vist efterhånden en fredagskage eller to. Konceptet har ligesom ikke været så stabilt de seneste måneder, som det plejer. Men jul og ferie til Den dominikanske Republik har taget en del af min opmærksomhed og køkkentid, for den sags skyld. Ergo har jeg faktisk også snydt mig selv, for en del kage. Men denne her dævel af en kanelsneglekage baksede jeg sammen inden vi tog på ferie. Rup og stup blev spist. Men hvem elsker også kanelsnegle og med ekstra snask i form af vaniljecreme har lækkerheden nærmest ingen ende.

Opskrift på kanelsneglekage med vaniljecreme

Kanelsneglekage dej

25 gram gær

1 dl lunken mælk

50 gram blødt smør

1 spsk rørsukker

1 tsk kardemomme

1/4 tsk salt

2 æg

Ca 6 dl hvedemel

1 æg til pensling

 

Vaniljecreme

4 dl sødmælk

1 dl rørsukker

1 æggeblomme

1 vaniljestang

2 spsk maizena majsstivelse

 

Remonce

100 gram blødt smør

2 dl rørsukker (evt. farin)

2 spsk kanel

 

Pynt:

Hvid glasur (flormelis og vand)

 

Step 1: lav vaniljecreme

Skrab vaniljekorn ud. Sukker, vaniljekorn samt maizena piskes sammen med ca 1 dl mælk. Til sidst piskes æggeblommen i.

Varm de resterende 3 dl mælk op, eventuelt med den tomme vaniljestang. Når mælken koger tilsættes de andre ingredienser. Lad cremen koge igennem ganske kort. Du kan mærke at den tykner. Hæld i en kold skål og afkøl inden brug

 

Step 2: lav dejen

Rør gæren ud i det lune mælk. Husk at mælken ikke må være for varm, da den så kan dræbe gæren. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen godt igennem.

Lad hæve en god time. Imens kan du bikse remoncen sammen.

 

Step 3: lav remonce

De tre ingredienser rører godt sammen.

 

Step 4: saml kanelsneglekagen med vaniljecreme

Rul dejen ud på meldrysset bord. Cirka en firkant på 35 x 45 cm. Kom først remonce på og ovenpå vaniljecreme. Rul sammen på den lange led og smør snegle på cirka 3 cm bredte. Det giver cirka 15 kanelsnegle. Kom kanelsneglene i en springform med en diameter på 26cm. Fordel med en smule plads imellem. De skal nok hæve op og mødes.

Lad efterhæve i cirka 20 minutter. Pensl med æg.

Bages ved 200 grader (alm ovn) i cirka 25-30 minutter.

 

HUSK AT FØLGE MED PÅ INSTAGRAM @NannaPretzmann og @Mad_til_boernefamilier

p1170027 p1170026

Som det sidste skal kagen pyntes med glasur. Jeg lavede blot en hvid af en smule vand og flormelis. Ønsker man en brun tilsættes blot lidt kakao.

Kanelsneglekage Kanelsneglekage

Find også opskrift på // Gammeldags fastelavnsboller // Fastelavnsboller: wienerbrødsboller med hindbærskum og creme // Toffifee cheesecake // Kanelgifler // Hindbærdrøm // Regnbuekage //

Follow:
Share:

9 Comments

  1. Gitte
    19. februar 2017 / 2:23 pm

    Tror der har sneget sig en lille fejl ind ved mængden af mel – jeg brugte kun omkring halvdelen og det blev super lækkert 😉

  2. Caroline
    26. januar 2018 / 10:00 am

    Kan man godt lave dejen aften før, og så lade den stå natten over, hvis man skal bruge det til brunch, men ikke har så meget tid på dagen? 😊

    • 29. januar 2018 / 8:34 am

      Ja, så ville jeg bare lade dejen koldhæve i stedet 🙂

  3. Malene
    11. juni 2018 / 1:19 pm

    Vil man kunne lave den og fryse ned inden hæv og bag?

  4. Camilla
    3. september 2018 / 1:49 pm

    Tror du at jeg kan lade kandlsneglene koldthæve natten over? Altså ikke bare dejen, men creme og remonce 🙂 eller løber cremen mon for meget ud?
    På forhånd tak for svar!

    • 3. september 2018 / 6:02 pm

      Det tror jeg ikke er et problem. Cremen stivner jo, når den køles☺️

  5. Amalie Grønborg Sieker
    19. januar 2021 / 12:02 pm

    Bruger du alt cremen? Synes det flød meget ud! Og det var svært at rulle til en pølse 🙁

Leave a Reply


Looking for Something?