NannaPretzmann.dk
Små glimt af hverdagslykke #4

Fredagskagen: Kagemand af brunsviger

kagemand-brunsviger opskrift-kagemand-brunsviger kagemand-brunsviger-opskrift

Sidste weekend holdte vi jo, som nævnt, tvillingernes 5 års fødselsdag for den nærmeste familie. Den stod på brunch og efterfølgende kage og islagkage. Brunchen var ret vellykket med både tærter, salater og bamseboller. Faktisk lidt af et hit og selv om jeg troede der var alt for meget mad blev bordet nærmest ryddet. Vi trængte til noget andet end det klassiske æg, pandekager og bacon brunch bord. De opskrifter tænker jeg, at dele på søndag, så følg endelig med, hvis du mangler inspiration. Har du lyst til at få besked direkte i postkassen om nyt på bloggen, så kan du følge bloggen via BlogLovin’. Du kan også følge med på Facebook eller Instagram, her deler jeg også nye indlæg.

Til børnebordet hørte en klassisk kage, nemlig en kagemand af brunsviger. I min barndom var vi vist aldrig til fødselsdag uden en kagemand og dertilhørende skrig. Men jeg tror faktisk aldrig mine børn har fået det. Det gik jo ikke og heldigvis var kagemanden et kæmpe hit hos alle mini menneskerne.

Opskrift på kagemand af brunsviger

Cirka 8 personer

Brunsviger dej:

40 gram gær

2 dl lunken mælk

25 gram smeltet smør

1 æg

1 tsk rørsukker

1 tsk salt

2 tsk kardemommme

Ca. 6 dl hvedemel

 

Brunsviger fyld:

125 gram blødt smør

150 gram brun farin

2 spsk. sirup

1 spsk. kanel

 

Pynt:

Flødeskum

Slik

Flag

 

Opløs gæren i den lunkne mælk. Tilsæt det smeltede æg, smør, sukker, salt og kardemomme. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt. Hellere for lidt end for meget. Mærk efter, når du ælter hvorfor dejen er mættet.

Lad hæve cirka en time på køkkenbordet i en skål.

Imens røres fyldet sammen.

Del brunsvigerdejen i 6 dele. 1 stor til mave, en lidt mindre til hoved og 4 små til arme og ben. Rul ud og saml på en bageplade. Kroppen kan både laves rund eller som en kjole på billedet nedenfor. Lav små fordybninger med fingrene i hele dejen. Fordel fyldet på dejen.

 

>> Følg også med på Instagram – min profil med mad HER eller min private HER <<

brunsviger-kagemand-opskrift

Lad efterhæve i cirka 20 minutter. Lav fordybninger med fingerspidserne igen inden kagemanden kommes i ovnen.

Bages ved 180 grader (alm ovn) i 12-15 minutter.

Fyldet kan flyde lidt af kagen, men “skovl” det blot tilbage, når du tager kagemanden ud af ovnen.

Lad kagen køle helt af før du pynter med flødeskum og slik.

Brunsviger-kagemand kagemand-brunsviger-opskrift

Find opskrift på // Oreo brownie med Oreo fyld // Toffifee cheesecake // Flødebollelagkage // Møllehjul af ostebomber med mozzarella pestofyld // Italienske flutes med hvidløgspesto // Spinatboller // Rødbedeboller //

Image HTML map generator
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små glimt af hverdagslykke #4