Luciaboller - opskrift på lækre svenske lussekatter

Fredagskagen: luksus træstammer

Træstammer-opskriftLuksus-træstammer

Ingen jul uden træstammer og nu kan det jo nærmest aldrig vare. Juleaften er lige om hjørnet og jeg glæder mig afsindigt meget til at være sammen med min lille familie. Som nævnt rejser vi til Litauen, hvor min far og hans kone bor.

Imorgen får vi besøg af vores mødre og deres mænd – i den anledning eksperimentere jeg med en ny udgave af Ris a la mande cheesecake. Jeg håber, at jeg kan nå, at dele den inden jul, så i også kan få glæde af den.


For automatisk, at få besked om nyt på bloggen, så meld jer til HER.


Tilbage til den der opskrift på træstammer, så har jeg været ret spændt på at dele den. Jeg synes nemlig selv, at den er ret genial. Jeg havde ingen kagerester, så jeg bagte en Black magic chokoladekage til formålet. Man skal cirka bruge halvdelen af black magic kagen, så enten kan opskriften på selve kagen halveres eller opskriften på træstammerne fordobles.

Opskrift på træstammer – luksus varianten

12 styk 

Massen til træstammer

400 gram kagerester (jeg brugte en 1/2 Black magic chokoladekage)

100 gram revet marcipan

100 gram smeltet mørk chokolade

1 1/2 spsk kakaopulver

1 spsk hindbærmarmelade

3 tsk rom aroma

 

Overtræk

200 gram marcipan

90 gram flormelis

25 gram glukosesirup

100 gram smeltet chokolade

 

Først skal massen til træstammer laves. Kagen smuldres og de resterende ingredienser kommes i og æltes godt sammen. Husk og smag til med hindbærmarmelade og rom aroma (eller ægte rom) – det er jo en smagssag. Sæt massen til træstammer på køl.

Herefter skal marcipanovertrækket laves. Ælt marcipan, flormelis og glukosesirup sammen. Del i fire stykker – pak i husholdningsfilm og kom i køleskabet.


FØLG MED PÅ PINTEREST


Når massen til træstammer er afkølet og deraf nem at arbejde med, deles den i fire. Rul 4 pølser af massen. De skal cirka være 3 cm brede og 18 cm lange. Kom på køl.

Når marcipanen er afkølet rulles den rimeligt let ud. Rul eventuelt ovenpå et stykke bagepapir, så klistrer den ikke fast til bordet og får en jævn og pæn overflade. Rul marcipanen i samme længde som træstamme pølsen og så bred, at den kan foldes omkring.


FØLG MED PÅ INSTAGRAM


Kom træstamme pølsen på marcipanen og lav samlingen af marcipan under pølsen. Del hver pølse i 3 stykker (cirka 6 cm brede). Kom på køl.

Se billede af fremgangsmåde nedenfor.

Træstamme-opskrift

Smelt chokoladen over vandbad og dyp træstammernes ender i chokoladen. Kom herefter på køl igen til chokoladen er stivnet.

Opskrift-luksus-træstammer

I min optik bliver træstammerne kun bedre af at stå et par dage, selvom det kan være svært at pille snitterne 😉


TIP – 30% på sko til familie


Find også opskrift på // Ris a la mande cheesecake // Toffifee cheesecake // Risengrøds boller // Flutes til sandwich af jule rester // Juleinspirede boller // Sprød og frisk julesalat // Toblerone cheesecake //

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luciaboller - opskrift på lækre svenske lussekatter