Black Magic Halloween kage – Nanna Pretzmann
Romspøgelser til Halloween

Black Magic Halloween kage

Black magic Halloween kage

Chokoladekage er bare altid et hit, især black magic chokoladekage, hvis du spørger mig. Og fordelen med denne lækre sag er at du lynhurtig kan forvandle den til en vaskeægte Halloween kage, uden at gøre dig de store anstregelser!

Opskrift på Black magic chokoladekage med cream cheese frosting

Cirka 8-10 personer

Black magic chokoladekage:

5 dl hvedemel
2 dl farin
2 dl rørsukker
2 dl kakao
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 tsk salt
2 1/2 dl mælk
1 dl olie
2 æg
2 tsk vaniljesukker
1 kop kaffe

 

Cream cheese frosting

175 gram blødt smør

200 gram flormelis

150 gram flødeost

Saftens fra en 1/2 citron

Grøn pastafarve*

 

Pynt

Diverse sukkerøjne

Eventuelt kyskage spøgelser og lorte (opskrift nederst i indlægget)

 

Tænd for ovnen på 180grader (alm ovn).

I en skål mikses de tørre ingredienser (mel, rørsukker, farin, salt, kakao, bagepulver, natron og vaniljesukker). I en anden skål mikses mælk, æg og olie.

Bland forsigtigt de tørre og våde ingredienser sammen. Hæld kaffen i. Dejen er nu ret tynd.

Kom i en form og bag i cirka 22-25 minutter.

Lad køle.

Imens pisker du smør og flormelis til en luftig og hvid masse. Smager det af smør har du ikke pisket længe nok. Tilsæt flødeost og en smule grøn pastafarve. Smag til med citronsaft.

Når kagen er afkølet kan du smøre eller tylle frostingen på. Pynt med Halloween slik, sukkerøjne og kyskager.


Følg også med på Instagram eller Pinterest


Black magic Halloween kage

Opskrift på kyskager (spøgelser og lorte)

18-20 styk

1 1/2 eller 50 gram æggehvide

75 gram rørsukker

1/2 tsk vaniljesukker

Pastafarve* (bland brun)

Eventuelt krymmel

Sukkerøjne

 

Tænd ovnen på 110 grader (alm ovn)

Pisk æggehviderne stive. Tilsæt herefter rørsukkeret lidt af gangen under omrøring. Pisk godt sammen. Tilsæt vanilje efter smag og pisk. Massen skal være så stiv, at den kan stå samt holde formen. Tilsæt pastafarve til du har den ønskede grønne farve.

Brug en rund tyl til at lave små spøgelser og lorte. Pynt med sukkerøjne. Brug glasur til at sætte øjne fast med.

Halloween lorte kager

Bag I cirka en time og 15 minutter.

Opbevares i en lufttæt dåse.

 

Find også opskrift på // Hjernekage // Halloween donuts // Hekse- og troldefingre // Mumie pølsehorn // Romspøgelser //

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Romspøgelser til Halloween