Indeholder affliate
Selvom madpakken herhjemme langt de fleste dage består af ganske almindelig hjemmebagt rugbrød og gerne lidt frugt og grønt ved siden af. Så er det engang imellem sjovt at gøre lidt ekstra ud af det og ungerne elsker det. Inspirationen har jeg fundet på Pinterest, hvor en hollænder havde delt et fint pindsvine bolle billede. Pinterest er et genialt medie til den slags og landegrænser er ingen hindring, hvis man blot søger på engelsk.
Hvis man ikke vil forme pindsvin er bollerne også ganske gode rullet helt almindelig. De kan sagtens fryses. Indholdet af gulerod gør dem ganske lækre i konsistens og de bliver ikke tørre med det samme.
Opskrift på pindsvine boller
Cirka 20 stk
25 gram gær
4 dl lunken vand
3 spsk olie
1 spsk honning (eller rørsukker)
1 tsk salt
2 æg
3 store gulerødder
1 dl havregryn
3 dl durummel
Cirka 10 dl hvedemel
Æg til pensling
Rosiner til øjne
Sesam til pigge
Start med at opløse gæren i det lunkne vand. Jeg bruger altid en lille køkkenmaskine til at rive gulerødder.
Det er så let og hurtigt. Bland de øvrige ingredienser i dejen og ælt den godt igennem.
Lad hæve i cirka en time.
Ælt dejen og tilsæt en smule mere mel, hvis nødvendigt. Del dejen i to og del hvert stykke i 10 stykker. Rul boller. Når bollerne er rullet tager du dem en ad gange og ruller en spids på den ene side af boller. Pensel med æg og kom sesam på den ene halvdel. Se billedet nedenfor. Tryk herefter to rosiner i som øjne.
Lad efterhæve i 20 minutter. Varm imens ovnen til 200 grader (alm ovn).
Bages i cirka 13-15 minutter.
Et eksempel på hvad ungerne f.eks. spiser om eftermiddagen herhjemme. En bananpandekage, lidt frugt og en pindsvine bolle. Mangler du en god madkasse, så kan jeg kun anbefale Sistema, som vi er yderst tilfredse med. Find dem HER eller HER.
Husk i også kan følge med på Instagram og Snapchat (tvillingernesmo).
Find også opskrift på // mini rugbrød // one pot pasta med kødsauce // Spinat boller // Rødbede boller // Spinat wraps med tunsalat // Bagels // Hjemmelavede nuggets // One Pot Pasta på 10 minutter // Hjemmelavede kiks //