Daim islagkage med mandelbund

0.0 from 0 votes
tempimageforsave
Daim islagkage
Daim islagkage opskrift
tempimageforsave

Hvem elsker ikke islagkage? Og tænk dig så en islagkage med Daim. Ja en Daim islagkage. Ikke tosset vel?Det her er en af de desserter, som de fleste bare elsker. Den er simpel at lave, men smager fantastisk.

Daim islagkage

Daim islagkagen her kom i fryseren for et par dage siden og det må da siges at være perfekt timing. Nu er den blevet spist i haven, hvor det skønne forårsvejr satte prikken over i’et. Opskriften er tyvstjålet fra min moder, som lavede Daim iskage første gang for efterhånden mange år siden. Pludselig kom jeg i tanke om den og måtte simpelthen lave den. Ingen vej udenom – jeg huskede nemlig tydeligt hvor fantastisk den smager. Og så er den altså ovenikøbet både let og hurtig at bakse sammen. Jeg tilføjede friske bær og ekstra Daim. Det gjorde absolut ikke islagkage dårligere. Faktisk glæder jeg mig allerede til at dykke i det sidste, som jeg har gemt godt i fryseren 😉 Forhåbentligt får jeg lov at få det helt for mig selv. Næste gang tror jeg at jeg vil forsøge mig med skildpadder i – jeg har en ide om, at det kunne smage fantastisk godt.

Er du på udkig efter flere desserter, så vil jeg anbefale dig at hoppe forbi kategorien kage, is og desserter, hvor du finder et ganske stort udvalg af lige netop opskrifter til den søde tand. Hvis jeg skulle sende et par anbefalinger din vej, så ville jeg kigge nærmere på flødebollekage og ikke mindst jordbærlagkagen med flødeboller.

Er du mere til brød og bagværk, så har jeg heldigvis også tonsvis af opskrifter på lige netop det. Hvad siger du f.eks. til koldhævede rundstykkker? Eller sødmælksfranskbrød, som oldemor lavede det?

Daim islagkage med mandelbund

Recipe by NannaPretzmann.dk
0.0 from 0 votes
Antal

8

personer

Ingredienser

  • Det skal du bruge til mandelbund:

  • 4 stk. æggehvider

  • 3 dl rørsukker

  • 150 gram mandler

  • Det skal du bruge til Daim is:

  • 5 pasteuriserede æggeblommer

  • 1/2 liter fløde

  • 1 dl rørsukker

  • 3 x dobbeltdaim (á 56 gram) hakket fint

  • 1 tsk. vaniljesukker

  • Pynt: Jordbær, blåbær og hakket Daim

Sådan gør du

  • Mandlerne skal hakkes fint. Jeg bruger min minihakker til det. Æggehviderne piskes stive, sukker piskes i og tilsidst mandler. Kommes i springform (husk bagepapir i bunden) og bages ved 175 grader i cirka 30 min.
    Lad afkøle helt.
  • Æggeblommer, rørsukker og vaniljesukker piskes hvidt og luftigt. Fløden piskes til flødeskum og vendes i med Daim. Hæld ovenpå mandelbunden og kom i fryseren i mindst 4 timer
  • Pynt islagkagen. Dette trin er ikke nødvendigt. Islagkagen kan sagtens spises som den er, men bliver absolut hellere ikke dårligere af at blive serveret med jordbær og ekstra Daim.

Har du prøvet opskriften?

Følg @NannaPretzmann på Instagram

Kan du li’ opskriften?

Følg @NannaPretzmann på Pinterest

Følg Nanna Pretzmann på Facebook

Daim-islagkage
Daim-islagkage
tempimageforsave

Find også opskrift på // Toffifee cheesecake // Hindbærdrøm // Spinat boller // Knækbrød // Rødbede boller // Bounty cheesecake //

Follow:
Share:

18 Comments

  1. Helena
    12. april 2017 / 11:02 am

    Så er jeg i gang med at afprøve din opskrift på daimislagkage ☺
    Synes det var en jungle at finde rundt i, da jeg googlede ‘daimislagkage’, men fandt heldigvis hurtigt frem til dit indbydende billede af kagen😊
    Så nu satser jeg på, at det lykkes lige så fint for mig 😊

  2. Helle
    31. december 2017 / 7:50 am

    Hvor længe før den skal spises, skal jeg tage den ud?

      • Helle
        31. december 2017 / 5:39 pm

        Tak 😀

  3. Louise Vedel
    1. januar 2018 / 8:28 pm

    Heej 😊

    Hvis man nu bestemt ikke er glad for mandler , kunne man så lave bunden af noget andet ? 😋

    • 2. januar 2018 / 8:29 am

      Måske en anden slags nødder du kan li’? ☺️

  4. Christina Fick
    19. januar 2018 / 10:56 pm

    Wow Nanna……den ser filme lækker ud. Tænker at hasselnødder fungerer ligeså godt som mandler, har du erfaring med det?? Anyways, den skal jeg virkelig lave. Tak for alle dine lækre og inspirerende opskrifter. Kh

    • 20. januar 2018 / 5:18 pm

      Jeg har ikke prøvet, men tror det vil være vildt lækkert 😀
      Hvor er du sød – tak 😀

  5. Christina
    15. december 2018 / 4:00 pm

    Mums – den skal prøves til nytåret… Men hvilke pynt skal jeg mon putte på???🤔 Jordbær er måske ikke så nemme at få fat på…??

    • 17. december 2018 / 1:28 pm

      Jeg tror da sagtens, at du kan få jordbær til nytår 🙂 Men ellers ville jeg nok bare erstattet med sæson svarende frugt.. 🙂

  6. Rikke
    29. december 2018 / 3:52 pm

    Har lavede denne skønne islagkage flere gange, men hvorfor falder alt daim til bunds? Det er lidt æv, at de ligger på bunden.

    • 29. december 2018 / 7:21 pm

      Ja det er da lidt ærgeligt 🙂 Har du prøvet med mindre stykker? Måske er de for “tunge”?

  7. hanne
    8. januar 2019 / 8:54 pm

    hvordan fryser du den ned..

      • Hanne
        9. januar 2019 / 6:03 pm

        Men er det så bare med film hen over springformen…. tænker mere på så den ikke krystalliserer….

        • 10. januar 2019 / 8:22 am

          Årh fangede slet ikke hvad du mente 🙂 Ja, jeg kommer film over eller bruger låget fra springformen 🙂

  8. Pernille
    21. december 2019 / 4:57 pm

    Hej Nanna – tror du man kan lave den med skildpadder i stedet for daim?

    • 29. december 2019 / 5:28 pm

      Du kan faktisk finde en skildpadde islagkage her på bloggen ☺️

Leave a Reply


Looking for Something?