Omend jeg synes mine hvidløgsflutes og hvidløgsknuder med ost er verdens bedste, så skal der nogle gange lidt fornyelse til. Så fyldet er udskiftet. Inspirationen var skinkestang og jeg synes faktisk resultatet er blevet skide godt. Ungerne er vilde med dem og vi spiser skinkesnurrer både som tilbehør til aftensmad og tager dem dem i madpakken.
Opskrift på skinkesnurrer
20 skinkesnurrer
25 gram gær
5 dl vand
3 spsk olie
1 tsk honning
2 tsk salt
200 gram durummel
Cirka 500 gram hvedemel
Fyld
200 gram Philadelphia
2 tsk dijon honning sennep
100 gram skinkestrimler
Purløg (jeg brugte en her dusk fra supermarkedet. Husk at gemme det nederste. Purløget vokser op igen)
Salt og peber
Rør gæren ud i det lunkne vand. Pas på vandet ikke er for varmt. Det kan dræbe gæren og så får du ikke et luftigt og lækkert resultat, da dejen ikke hæver op, som den skal.
Kom de resterende ingredienserne i – undtagen hvedemel. Hvedemelet gemmer du til allersidst og kommer i, lidt efter lidt til dejen er mættet. Det er bedre at bruge lidt for lidt, end lidt for meget.
Ælt dejen grundigt og længe. Herefter skal dejen hæve under klæde, i minimum halvanden time, på køkkenbordet. Gerne længere.
Imens forbereder du fyldet, som blot skal røres grundigt sammen undtaget purløget, som hakkes groft inden det kommes i.
Drys nu mel på bordet. Og rul dejen ud – cirka 55x35cm.
Fordel fyldet på hele firkanten.
Marker midten på dejen og fold dejen på den lange led. Herefter skærer du cirka 20 strimler ud. Tag et stykke, snor det om sig selv, rul et par gange om to fingre og hiv enden op. Se video nedenfor.
Lad efterhæve i cirka 20 minutter.
Bages i cirka 20 minutter ved 200 grader (alm ovn).
Kan med fordel fryses.
Find også opskrift på // Verdens bedste hvidløgsknuder // Verdens bedste hvidløgsflutes // Spinatboller // Grove spinatboller // One pot pasta – aftensmad på 10 minutter //
De ser godt nok lækre ud!!!
Forfatter
Tak – de er virkelig også lækre! Og lette😀
Har aldrig hørt om “dijon honning sennep“, hvor finder du det?
Forfatter
Det er bare Dijon sennep med honning☺️ Det kan købes mange steder, men sidste købte jeg det vist i Bilka☺️
Ser lækre ud. Har du nogle forslag til, hvordan man evt. kan gøre dem lidt grovere/sundere til madpakken ? Kan der fx. bruges grahamsmel eller anden slags mel som erstatning for hvedemel? Eller tilføjes spinat/gulerod… hvordan ville du evt foreslå at justere? Tak for dine gode opskrifter 🙂
Forfatter
Hejsa Sara 🙂
Jeg ku’ faktisk godt forestille mig at dejen fra mine grove Spinatboller ville fungere godt.. Meld endelig tilbage, hvis du prøver!☺️
KH
Nanns
Har du et forslag til, om man kan skifte osten ud med noget andet? Måske parmesan eller lign? Her i huset bryder vi os ikke om Philadelphia el lign ost, men synes de ser lækre ud til sønnens madpakke
Forfatter
Hejsa Gitte. Umiddelbart tænker jeg at parmesan alene ikke giver den lækre cremede knude, men eventuelt pesto? Se opskriften her.
KH
Nanna
Jeg elsker dit bagværk, det er altid så godt🙏🏼 Tak for du deler dine opskrifter♥️
Forfatter
Ej, hvor er du sød. Tusind tak ☺️
Jeg laver disse skinke snurre lige som hvidløgs snurre. Bruger færdig hvidløgs smør og så mozarella revet ost og skinkestrimler og inden jeg putter dem i ovnen får de et pift med hvidløgsolie i flaske. Super gode og dem kun med hvidløg er super som tilbehør til alt.
Forfatter
Det lyder lækkert Karina☺️
Jeg har i dag prøvet at lave disse, fik 18 stk og de ser lækre ud. Men jeg har dog måtte give dem næsten 40min i ovnen, før de fik lidt farve, og så var de endda ikke helt færdige inden i 🙁
Kan jeg måske have snoet dem for meget?
Jeg synes jeg har fulgt opskriften nøje og dejen har været let og luftig hele vejen igennem. Skal i hvert fald prøve igen med noget pesto og ost ☺️
Forfatter
Det lyder voldsomt med 40 minutter. Det ved jeg simpelthen ikke hvad skyldes. Har aldrig oplevet, at de ikke blev bagt færdige 🙂
Hvad er dijon honning sennep?
Forfatter
Det er en variant af dijon sennep med honning. Fåes i de fleste supermarkeder 🙂
Hvilken philidelphia ost bruger du?☺️☺️
Forfatter
Den almindelige 🙂 Men tænker da også pikant ku’ være lækker..
Ville man kunne udskift noget af melet med fuldkorns eller grahams mel så de måske bliver lidt grover og mere mættende ????
Forfatter
Hej Pia 🙂
Du kan altid udskiftet melet i opskrifter. Selvfølgelig bliver resultatet ikke som
den oprindelige opskrift, men eksperimenter løs. Sådan finder du det, som fungere bedst hos jer 🙂
KH
Nanna
Vil du fryse dem inden bagning eller efter ? 🙂
Forfatter
Jeg fryser dem efter 🙂
Kunne man tænke sig at bruge butterdejsplader istedet 🧐
Forfatter
Jep med andet resultat selvfølgelig 🙂
De ser lækre ud! Kan man lave dem dagen før og sætte dem i køleskabet, for derefter at bage dem næste dag? Evt kunne man reducere i gær?
Forfatter
Jep det kan du sagtens 🙂
Kan jeg evt ikk bruge hvidløgs smør i steden for ost og tak for nogen fantastiske opskifter som jeg bruger meget tak
Forfatter
Jo da, det lyder lækkert 🙂
Dejligt at de kan bruges!
Hvis man ikke har honning, hvor meget sukker skal der så i?
Og kan man undlade sukkeret?