NannaPretzmann.dk
Dagens optur

Hindbærkage på mandelbund med mascarpone creme

Indeholder affiliate links

hindbærkage

hindbærkage

Så er det endnu engang fredag og ingen fredag uden fredagskage. Den anden aften havde vi besøg af mormor og Erik og jeg synes vi skulle have lidt ekstra lækkert til dessert. Det blev denne hindbærkage, som er ufattelig let og utrolig hurtig at smække sammen, kræver et minimum af ingredienser og så er den drønlækker.

Jeg bager som regel bunden og laver mascarpone cremen i forvejen og lægger herefter kagen sammen lige inden servering. Men det kan man nu roligt gøre et par timer i forvejen også. Kagen er lige lækker af den grund.

Hindbærkagen er let at variere efter smag og årstidens bær. I denne omgang den med hindbær, men blåbær eller brombær er også lækkert. Jeg er ret tosset med bær, så egentligt ville jeg nok synes at de fleste er lækre derpå 😛

 

Opskrift på hindbærdrøm

5-6 personer

Mandelbund

150 gram mandler

2 store æg

2 1/2 dl rørsukker

 

Marscaponecreme:
1 vaniljestang
1/2 dl flormelis
250 gram marscaponeost
2 dl fløde

 

Pynt:

150 gram friske bær

 

Step 1: mandelbund

Tænd ovenen på 175 grader (ikke varmluft).

Pisk æg og sukker til det er hvidt og luftigt og sukkeret er opløst. Mandlerne skal laves til mandelmel. Jeg bruger min minihakker til at kører det rimeligt fint. Kom massen i en springform. Jeg brugte en med diameter på 20 centimeter.

Bages i cirka 30 minutter.

Lad køle.

 

Step 2: lav marscapone creme
Skrab vaniljen ud af vaniljestangen og bland det sammen med flormelisen. Tilsæt marscapone samt fløde og pisk cremen op til den er tyk og luftig. Fordel herefter på mandelbunden.

 

Step 3: pynt

Pynt kagen med bær. Jeg har i denne omgang valgt hindbær, men blåbær, brombær eller jordbær ville også være lækkert.

hindbær-kage

 

Find også opskrift på // Toffifee cheesecake // yoghurtboller med speltmel og græskarkerner // jordbærtærte // skildpadde cheesecake // Twix Cheesecake // Oreo brownie med Oreo frosting // Spinatboller // Rødbede boller // Cheesecake med havtorn //

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens optur