Hyldeblomstchampagne – let & boblende lækker opskrift

Hyldeblomstchampagne opskriftHyldeblomstchampagne opskrift

Jeg havde knap nået hos River Cottage, at høre at man snildt kan lave sin egen hyldeblomst “champagne” før jeg hang i det nærmeste træ, for at plukker hyldeblomster. Det måtte jeg altså bare prøve. Og gud ske tak og lov for det. Det smager fantastisk og er enormt let at lave. Lettere end jeg overhovedet havde forestillet mig. Jeg burde vel egentligt sætte ” om champagne. For rigtig champagne er det jo altså ikke helt. Men hey der er massere af bobler i, så på den front snyder det ikke. Og med boblerne nævnt må jeg selvfølgelig også hellere nævne, at der jo er en smule alkohol i. Umiddelbart tænker jeg, at vi er på ciderniveau. Men skulle hyldeblomstchampagne få lov at stå på flasker lidt længere vil procenten nok stige en smule.

Jeg har forresten allerede gang i at eksperimentere med at tilføje jordbær til opskriften og jeg har også en ide om noget rabarber halløj. Jep, jep et projekt ad gangen, selvom det er voldsomt svært!

Til projektet har jeg handlet lidt på nettet. Jeg har nemlig købt champagne flasker og kapsler dertil. Jeg har nemlig læst mig til, at de tykke champagneflasker bedre kan tage det tryk, som opstår i flaskerne, hvorimod patentflasker kan eksplodere.

Opskrift på hyldeblomstchampagne

Cirka 8 flasker (750ml per styk)

30 hyldeblomstskærme

4 liter varmt vand

600 gram rørsukker

3 økologiske citroner (saft plus skal)

2 spsk hvidvinseddike

2 liter koldt vand

Evt nogle stænger jordbærmynte

 

Følg også med på Instagram

 

Først og fremmest, lad være med at skylle hyldeblomsterne – du skyller nemlig smag og naturligt gær af dem. Blot ryst dem for det værste skidt og insekter, skulle der være nogle af dem. Hyldeblomstchampagnen sies senere og så forsvinder urenhederne.

Kog 4 liter vand i en stor gryde. Tilsæt sukker. Varm op til sukkeret er opløst. Lad det køle af og kom 2 liter koldt vand i. Tilsæt hyldeblomsterne, saften og skallen fra 3 økologiske citroner, hvidvinseddike og eventuelt nogle stænger jordbærmynte.

Hyldeblomstchampagne opskrift

Kom et viskestykke over gryden og sæt den i et køligt, men ikke koldt lokale. Lad den stå 2 dage og kig så til den. Nu burde overfladen være begyndt at skumme. (Hvis ikke, er det muligt at tilsætte en lille bitte smule tørgær. Det ved jeg, at nogle gør. Men jeg-selv blander mig fuldstændig udenom og lader naturen passe sig selv. Nogle gange går gæringprocessen lidt hurtigere end de to dage, andre gange lidt langsommere. Men det er vel også en del af charmen).

Lad hyldeblomstchampagnen stå i gryden i 4 dage mere og boble derud af.

Si herefter igennem et rent klæde og kom på flasker (husk at skold flaskerne inden). Som nævnt bruger jeg champagneflasker og kapsler, da det skulle holde bedre end patentflasker, som risikere at springe. Hyldeblomstchampagnen bobler jo videre på flasken og danner et stort tryk

Hyldeblomstsaften skal i øvrigt stå i minimum en uge på flaske før du åbner og smager. Det er svært at vente, men det er bestemt ventetiden værd i sidste ende. Jo længere du lader den stå, jo mere udvikler smagen sig i øvrigt.

Med hensyn til holdbarheden, så burde den jo være på måneder/år, så længe flaskerne opbevares mørkt og køligt og man kan holde fingrene fra dem. Jeg har sat vores hyldeblomstchampagne i garagen – i tilfælde af eksplosion. Og så er det, det sted, hvor der er bedst plads til opbevaring, som også er køligt og mørkt.

Hyldeblomstchampagne opskrift

Find også opskrift på // Hyldeblomstsaft // Rabarbersaft // Syrensaft // Hjemmelavet Mokai // Hindbærdrøm – sommeren lækreste kage // Snickers islagkage // Verdens bedste hvidløgsflutes med mozzarella og feta //

Follow:
Share:

31 Comments

  1. Tina
    21. juni 2019 / 10:34 am

    Spændende opskrift, som må prøves 🙂
    God ide at sætte det i garagen eller fyrrummet, for husker i min barndom, at mine forældre både bryggede vin, øl og champagne og der sprag propperne sommetider.
    Hilsner og en dejlig weekend til du og familien 🙂

    • 21. juni 2019 / 2:51 pm

      Det smager fantastisk og så er det jo sjovt, at det er hjemmelavet ☺️
      Haha sikke noget at skulle gøre rent efter🙈😂

  2. Carina
    22. juni 2019 / 3:28 pm

    Kan du evt give et tip til, hvor du har købt flaskerne? Og tænker du at det bedst fungere med kapsel, eller kunne prop være en mulighed også? ☀️😊

    • 23. juni 2019 / 3:08 pm

      Jeg mener det hed noget ala brygforretningen 🙂 Tror da helt bestemt prop er bedre. Det er jo det der normalt bruges i champagneflasker. Jeg havde bare ikke helt mod på det 🙂

  3. Mette
    24. juni 2019 / 9:19 pm

    Når drikken er hældt på flasker og det skal eftercarbonere, skal de så på køl, eller blot stå køligt som inden?? Satte mit over igår 🙂 ☺️

    • 24. juni 2019 / 11:52 pm

      Mit står i garagen – køligt og mørkt til opbevaring 🙂

  4. Randi
    26. juni 2019 / 11:21 am

    Hvordan fik du prop/låg på flaskerne – og hvor har du købt dem?

    • 26. juni 2019 / 7:02 pm

      Kapslerne satte jeg på med et værktøj beregnet til det. Jeg købte det værktøjet og kapslerne online. Mener siden hed noget ala brygforetningen.. 🙂

  5. JM
    28. juni 2019 / 5:33 pm

    Cider styrke? Taler vi sodavands udgaven på max 1% eller ægte cider, der kan nå 8-9%? Patentflasker springer primært, hvis de er firkantede og ikke runde.

    • 30. juni 2019 / 4:35 pm

      Jeg har desværre ikke en alkoholmåler, så jeg må være dig svar skyldig 🙂

  6. Birthe
    11. juli 2019 / 8:51 pm

    Hej Nanna
    Tak for inspiration 😊
    Har du haft problemer med mug i gæringsprocessen?

    • 12. juli 2019 / 8:31 am

      Hejsa Birthe,

      Ud af alle portionerne jeg har lavet har jeg prøvet det en enkelt gang. Jeg aner ikke hvad der gik galt – jeg gjorde præcis. som jeg plejer. Men nogle gange er man nok bare uheldige og har de “forkerte” bakterier med!

      KH
      Nanna

      • Ida
        10. juni 2020 / 11:20 am

        Jeg går ud fra, at det skal kasseres hvis der er mug? Jeg har sat en portion over for første gang og der er desværre mug i 😣

  7. Thomas Buus
    19. juli 2019 / 11:01 pm

    Hej
    Hvis jeg har 27 L stående klar til flaske skal jeg tilføje sukker i flasken for at få kulsyre?

    • 28. juli 2019 / 8:08 am

      Hejsa,

      Nej processen skulle gerne være i gang inden du kommer på flasker og den fortsætter i flasken ☺️

  8. Dorthe
    14. juni 2020 / 12:11 pm

    Hej hej.. jeg skal så meget på hylderov idag! Men to spørgsmål -du skriver at gryden med hyldeblomstblanding skal stå køligt -men ikke koldt Værelse.. betyder det så at køleskabet er forbudt?? Eller hvor kan jeg ellers have det? Nr.2 hvor har du dine flasker fra?? Kh. Dorthe

    • Michael
      16. juni 2020 / 3:43 pm

      Køleskab er NoGo… 16 – 18 grader er ideelt, men selvom det er lidt varmere, kan det godt Lade sig gøre.
      Mht flasker kan de købes flere steder (Google it) men sørg for at købe rigtige champagneflasker.
      Patentpropflasker kan bruges, såfremt de er trykstabile

      • Dorthe
        19. juni 2020 / 4:55 pm

        Tak for jeres kommentar.. nu har saften stået mørkt og køligt i 3 døgns tid.. det hverken bobler, bruser ellers skummer.. ingen aktivitet???? Er det bare at væbne sig med tålmodighed???

  9. Charlotte
    18. juni 2020 / 6:20 pm

    Nu er portion nr 2 også mugnet, så det duer jeg vist bare ikke til. Skål til jer andre der er mere heldige.

    • 18. juni 2020 / 7:48 pm

      Ej hvor ærgerligt – mon det står for lunt? 🙂

      • Charlotte
        18. juni 2020 / 8:13 pm

        Måske? Begge portioner har stået ude i skuret, hvor der er mørkt og køligt (vil tro der er omkring 18 grader), men der er nok alligevel varmere.

        • 19. juni 2020 / 8:14 pm

          Hvis der bliver for varmt tænker jeg at de “forkerte” bakterier hurtigere trives. Men det er ærlig talt kun et gæt. Jeg har kun prøvet at få mug i en enkelt gang og der gjorde jeg nøjagtigt, som jeg plejer.. Nogle gange er man nok bare uheldig☺️

  10. Anette
    26. juni 2020 / 3:51 pm

    Der må være noget galt med opskriften? – nu har jeg mug på den, og det har en jeg kender osse haft for et par dage siden og kasseret det hele :-/ – virkelig æv æv. Havde sådan glædet mig og indkøbt masser af champagneflasker 🙁

    • 27. juni 2020 / 8:16 am

      Hej Anette,

      Omend det er let at sende skylden den vej, så kan mug ikke skyldes opskriften, men uheldige bakterier. Det er jo en fermenteringsproces, som du har gang i.
      Jeg ku’ forestille mig at de varme grader har en finger med i spillet. Der er ikke andet at gøre end at prøve igen. Heldigvis er der pt massere af hyldeblomster 🙂

      KH
      Nanna

  11. Line
    26. juni 2020 / 9:06 pm

    Hej Nanna
    Kan det passe at boblerne er hvidlige i farven eller er det fordi det begynder at mugne? Det lugter af citron og hyldeblomst, altså lugter ikke dårlig
    Tak for alle de gode opskrifter og råd.
    Mvh Line

    • 27. juni 2020 / 8:13 am

      Hejsa Line,

      Du er ikk’ i tvivl, når det bobler. Rør eventuelt rundt med en skoldet ske, så kan du let se dem 🙂

      KH
      Nanna

  12. Decia Sue
    16. juni 2021 / 7:15 pm

    Hej Nanna

    Må man røre i saften inden det bobler eller vil det ødelægge processen?
    Min første portion mislykkedes desværre.

    Vh Sue

    • 17. juni 2021 / 11:31 pm

      Hej Sue,

      Øv hvor ærgerligt! Jeg rører ikke i det, men jeg tror nu ikke det ødelægger noget at gøre det 🙂

      KH
      Nanna

Leave a Reply


Looking for Something?