Fredagskagen er denne gang lavet med en god gammel kending, nemlig Dumle. Hvis man er til Dumle, vil jeg altså også næsten påstå, at man er til den lækre cremede cheesecake, som både indeholder store mængder Dumle og karamel. Den er let at lave og kræver ikke husblas eller bagning.
Opskrift på Dumle cheesecake
Kiksebunden:
150 gram Digestive kiks
75 gram smør
Karamelsovs:
100 gram rørsukker
50 gram smør
1 dl fløde
Dumle cheesecake masse:
200 gram Philidelphia smørost
3 tsk flormelis
120 gram hakket Dumle (1 pose)
1/4 liter fløde
1 tsk vaniljesukker
Topping:
50 gram hakket Dumle
Karamelsovs
Evt bær
Step 1: kiksebund
Kiksene smuldres. Jeg bruger altid min minihakker. Herefter smeltes smørret og mikses sammen med de knuste kiks. Jeg har brugt en springform med en diameter på 20 cm.
Pres kikseblandingen sammen og kom i bunden af springformen. Sæt i køleskabet.
Step 2: Lav karamelsovs
Kom rørsukkeret i en gryde og lad det smelte til en brun masse.
Tag gryden af varmen og tilsæt smørret lidt efter lidt imens du rører rundt.
Sæt gryden på varme igen og tilsæt under omrøring fløden lidt efter lidt.
Hvis karamelsovsen er for tynd, så lad den koge lidt længere. For tyk – tilsæt mere fløde.
Lad karamellen køle inden du skal bruge den.
Step 3: Cheesecake massen
Hak Dumle.
Smørost og flormelis piskes nu sammen med en håndmixer til det er en blød og jævn blanding. Hæld fløde og den hakkede Dumle i. Pisk massen til fløden bliver til skum.
Step 4: saml Dumle cheesecake
Tag kiksebunden ud af køleskabet. Kom en halvdelen af det hakkede Dumle på kiksebunden. Hæld også karamelsovs over.
Kom cheesecake massen på kiksebunden og lad den stå mindst 3-4 timer. Gerne til dagen derpå. Den bliver kun bedre af at stå.
Pynt med resten af den hakkede Dumle og karamel.
Find også opskrift på // Toffifee cheesecake // Bounty cheesecake // Kanelsneglekage // Snickerskage // Oreo brownie med Oreo frosting // Havregrynskugler // Norske klejner // Dumle brownie //
Okay, nu spørger jeg måske lidt dumt… men halvdelen af dumlen på bunden og de 50 g på toppen – hvad med den sidste halvdel hakket Dumle?
Forfatter
Der er ingen dumme spørgsmål 🙂 120 gram Dumle i cheesecake massen. De halvtreds gram fordeles på kiksebund og som pynt 🙂
Ser rigtig lækker ud. Hvor mange vil du regne med den er til når der også serveres boller og cookies? Hilsen fra Rikke
Forfatter
Så tror jeg, at der er til 5-6 ☺️
Den ser vildt lækker ud 😍 Ved du om den kan klare at blive frosset ned?
Forfatter
Det har jeg ikke forsøgt 🙂
Er der ikke husblas i?? Bliver fyldet så stift nok??
Forfatter
Ja, den kan laves uden :9
Jeg er lidt forvirret mht cheese fyldet og dumle ved siden af? Det lyder som om alle 120 g dumle skal i cheesefyldet? Men samtidig skal halvdelen af dumlen lægges på kiksebunden og derefter skal cheesefyldet ovenpå?
Det er sikkert mig der læser forkert, men kan du skære det ud i pap?
De bedste hilsner
Undskyld, fik læst alle kommentarer nu og det er opklaret 😁
De bedste hilsner