Luciaboller, også kaldet Luciabrød eller Lussekatter. Egentlig skulle det jo have været igår jeg smed opskriften op, men jeg bagte dem altså først i dag. Det herlige med Luciaboller er dog også, at de gør sig ganske godt hele december. Så hvorfor holde sig til en enkelt dag 😉
Jeg havde lidt svært ved at opstøve safran. Det var udsolgt i Føtex og det krævede altså et par yderligere besøg, før jeg endelig fandt det i Meny. Men sådan er det jo ofte når der er sæson for noget. Fremover må jeg vist hellere have en smule på lager. Safran giver simpelthen den smukkeste farve til Luciabollerne.
Luciabollerne bagte jeg inden jeg hentede ungerne i børnehave og de har altså allerede gjort et ret stort indhug i lussekattene. Minus rosiner, dem er de altså ikke vildt begejstrede for.
Læs også: Vi skal fejre jul i…
Opskrift på Luciaboller
24 luciaboller
50 gram gær
4 dl lunken mælk
2 dl sukker
1/2 tsk salt
1 gram safran
2 tsk kardemomme
100 gram smeltet smør
2 æg
Cirka 12 dl hvedemel
Rosiner til pynt & æg til pensling
Følger du med på Pinterest eller Instagram?
Opløs gæren i det lunkne mælk. Tilsæt de øvrige ingredienser, pånær hvedemel. Miks godt og tilsæt så hvedemelet lidt efter lidt til dejen er mættet. Ælt dejen godt igennem og stil den hvorefter til hævning i halvanden time.
Del dejen i 24 styk. Hver del rulles til en pølse og formes til et S. Se eventuelt video HER eller billede nedenfor. Jeg glemte, at tage et inden hævning, men jeg håber i alligevel kan se fidusen.
Lad Luciabollerne hæve yderligere en halv time.
Pensl med æg og pynt med rosiner.
Bages ved 200 grader i cirka 10 minutter.
Find også opskrift på // Toffifee cheesecake // Spinatboller // Sandwichbrød til jule resterne // Norske klejner // Toblerone cheesecake // Julebrød med nisseøl // P-tærter med Dumle // Nissepis // Risengrødsboller //