En rest kærnemælk? Bag drønlækre & saftige gulerodsboller

Gulerodsboller med kærnemælkGulerodsboller med kærnemælk

Efter julen havde jeg rester af alt og intet i køleskabet. Inklusiv kærnemælk efter jeg havde lavet buttermilk fried chicken. Kærnemælk er intet mindre end genialt, at bruge i bagværk. Bagværket smager bedre, er saftigt og bliver ikke tørt og kedeligt efter et par dage. Nu brugte jeg kun kærnemælk, da jeg, som nævnt, havde noget som skulle bruges. Men en del af det kan sagtens erstattes af vand. Resten behøver heller ikke nødvendigvis at være kærnemælk, blot noget syrnet. En rest neutral yoghurt, A31 eller creme fraiche gør også tricket.

Opskrift på gulerodsboller med kærnemælk

24 styk gulerodsboller med kærnemælk 

25 gram gær

8 dl kærnemælk

2 tsk honning

1 tsk salt

3 spsk olie

2 æg

4 store gulerødder

6 dl durummel

Hvedemel

 

Sådan laves gulerodsboller med kærnemælk

Kærnemælken kommes i en skål og gæren opløses heri. Tilsæt æg, olie, honning og salt. Rør godt sammen. Gulerødderne skal også rives – jeg har en Moulinex, som klare det for mig.

Kom durummel i og tilsæt hvedemelet lidt efter lidt. Vær opmærksom på ikke at blive ved med at komme hvedemel i. Gulerødderne gør dejen våd at arbejde med, men bollerne bliver tørre, hvis man putter alt for meget mel i.

Ælt dejen godt igennem og lad den hæve lunt i minimum en time. Jeg bruger øko gær og lader ofte dejen hæve lidt længere tid, da jeg synes den er knap så hurtig til at kickstarte som almindelig gær.


Følg også med på Instagram HER og Pinterest HER


gulerodsboller med kærnemælk

Del dejen i 24 stykker, rul til boller og sæt gulerodsbollerne på bageplade. Lad bollerne hæve i cirka 1/2 time. Pensl med æg.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft og bag i cirka 12-14 minutter.

Gulerodsboller med kærnemælk

Tip: brug kun 5-10 gram gær og lad dejen langtidshæve på køkkenbordet natten over. Vip dejen ud på meldrysset bord, træk den ud og skær i passende trekanter til sandwichbrød. Lad efterhæve en time på bagepladen og bag så.

 

Find opskrift på // Gulerodsboller med spinat // Spinatboller // Squashboller // Koldhævede yoghurt boller // Broccoli boller // Pestoboller // Møllehjul af ostebomber // Grahamsboller // Grove Spinatboller med hytteost // Flutes med hvidløgspesto // Pull-apart hvidløgsbrød // Sandwichflutes //

Follow:
Share:

17 Comments

  1. Húlya
    17. januar 2018 / 5:24 pm

    Hvor meget hvedemel skal der i kan ikke se det i opskrifften

    • 17. januar 2018 / 10:53 pm

      Jeg kommer i lidt efter lidt til dejen er mættet. Gerne stadig lidt klistret ☺️

  2. Lone
    22. januar 2018 / 12:32 pm

    Er det rigtig at der skal 8 dl kærnemælk i, synes det lyder af meget væske.
    Hvor meget hvedemel kommer der i, bare sådan cirka😊

    • 23. januar 2018 / 6:14 pm

      Jep det er korrekt. Eventuelt kan du bytte noget ud med vand 🙂 Hvedemelet kommer du blot i lidt efter lidt indtil dejen er mættet – hellere lidt for lidt end for meget 🙂

  3. Malene
    4. marts 2018 / 7:16 am

    Mon disse kan holde sig friske til dagen efter (tænker gulerødderne giver ok fugt ?)? Er på udkig efter nogle boller der ikke bliver tørre – da jeg skal bage boller til ældste arvingens børnehave ? Hilsen Malene

  4. Louise
    23. marts 2018 / 7:11 am

    Er de også gode til fryseren?

  5. Jane Sidelmann
    23. oktober 2018 / 10:58 am

    Virkelig lækre boller som holder sig fugtige og “svampet” i flere dage..

    Jeg lune kærnemælken, inden jeg røre gæren i da gæren fungere bedste mellem 30-37 grader.. Det giver en god og hævning som starter med det samme.. 🙂

  6. lilian
    2. maj 2019 / 8:47 am

    ser virkelig lækre ud,- men en REST kærnemælk er hos mig ikke 8 dl…så blev lidt skuffet da jeg troede jeg skulle bruge de 2-3 dl. jeg havde til rest…

    • 2. maj 2019 / 10:21 pm

      Min rest var 8 – brug den rest du har og erstat resten med vand😉 Med bagning kan du altid være kreativ ☺️

  7. Mie
    31. juli 2019 / 5:17 pm

    Hvor meget hvedemel skal der i ??

  8. Birthe
    25. oktober 2021 / 5:25 pm

    Jeg har i dag bagt gulerodsboller efter din opskrift , men ikke noget godt resultat , da de blev meget flade og slet ikke bagt efter 20 min ? Du skriver hverken hvor mange G vejer 4 store gulerødder ? og hvedemel røres i lidt efter lidt , men pas på ikke for meget mel , så bliver de tørre ? Så derfor har jeg åbenbart brugt for lidt hvedemel , da de ikke blev bagt . Den opskrift duer ikke . Birthe ☹️

    • 12. november 2021 / 3:31 pm

      Hej Birthe. Som du selv skriver har du sikkert kommet for lidt hvedemel i. Det har ikke så meget med opskriften at gøre, men måske nærmere manglende erfaring med bagning. Der har vi alle været. Jeg opfordre altid til, at man selv mærker efter på dejen, i stedet for at kigge på gram. Op på hesten og i gang igen. Du skal nok komme dertil, hvor du kan måde se og mærke, at en dej er for klistret 😉 Og har du behov for tips hjælper jeg altid gerne. Når bare lige vi får på det rene, at det ikke hjælper, at blive sur på hverken opskrift eller mig. Jeg driver en ganske gratis service her, så jeg vil sætte pris på en ordentlig tone 😉
      KH
      Nanna

  9. Else Glinvad
    28. august 2023 / 7:03 pm

    Bagte dine boller i dag og de blev super gode. Der er mange, der har spurgt om hvor meget mel, der skal bruges og det kan jeg godt forstå. Jeg blev lidt overrasket over hvor meget, der skulle til, og min røremaskine stod af til sidst, så jeg måtte dele dejen i to. Jeg endte på 840 g hvedemel og jeg er helt med på, at det svinger meget alt efter meltype, fugtighed osv. Dejen blev fin – som du skriver lidt klistret – men efter hævetiden ikke mere klistret, end den var til at arbejde med.

Leave a Reply


Looking for Something?