At være hjemmegående er...

Sjove muffin får med mini skumfiduser

Annonce, da indlægget indeholder affiliate links

Muffin får

Dem her lavede jeg oprindeligt til mine døtres afslutning i vuggestuen, hvor de var et kæmpe hit. Men de små muffin får er jo også perfekte til dessert f.eks. her i påsken. De er både sjove og søde, og store såvel som små falder pladask for dem. Og så ligner de jo Shaun the sheep, Frode får (F for får) eller lammet Timmy (Timmy Tid) om man vil, ret meget 😛 De er lette at lave. Skumfiduserne er størrelse mini og købt i Bilka, som altid har dem i deres sortiment.

Jeg har brugt chokolademuffins, men i virkeligheden kan man jo bruge hvilken som helst. F.eks. citronmuffins, bananmuffins eller f.eks. regnbuemuffins af drømmekagedej.

Opskrift på muffin får med skumfiduser

12 stk muffins

200 gram sukker

2 æg

150 gram hakket chokolade

100 gram smør

1 tsk bagepulver

50 gram kakao

150 gram hvedemel

2 1/2 dl mælk

1 tsk salt

 

Du skal også bruge:

Smørcreme  (snyd og køb den færdig, eller lav f.eks. med Toblerone eller alm chokolade)

Sort fondant (eller brug fondant i andre farver – se billede nedenfor)

Øjne

Mini skumfiduser

Muffinforme

En muffin bageform

 

Pisk æg og sukker sammen i en skål. Hak chokoladen og tilsæt det samt smør. Herefter blandes mel, bagepulver og kakao i. Til sidste blander du mel og salt i.

Fordel dejen i 12 muffin forme. Jeg bruger en bageform, når jeg laver muffins. Så slipper man får de vælter og dejen løber ud, imens de er i ovnen. Det sker i hvert fald altid for mig 😛

Så skal muffins i ovnen og bages ca 15 minutter ved 200 grader. Midt i ovnen. Lad dem køle af. Imens kan du lave smørcreme og fondantfigurer.

Jeg snyder nogle gange med smørcremen og køber en pulver udgave. Rør smørcremen sammen.

Form små hoveder til får. Jeg brugte ende på et grillspyd til at lave næsebor. Rul små øre og sæt fast. Øjnene satte jeg fast med en lille klat smørcreme. Stil dem på køl til de skal bruges.


Følg også med på Instagram


hoveder

hovede2 hovede3

Så er der kun tilbage og “samle” fåret. Du starter med at smøre smørcreme på. Sæt hovedet på og fordel herefter skumfiduserne, så de dækker din muffin.

Velbekom! 🙂

muffin får med mini skumfiduser muffin får med skumfiduser

Lav eventuelt fårene med forskellige farver fondant og farvede mini skumfiduser til påskebordet

Lav eventuelt fårene med forskellige farver fondant og farvede mini skumfiduser til påskebordet

Find også opskrift på // Muffins som Regnbuefisk // Mumie pølsehorn // Smølfe muffins // Hjemmelavet modellervoks // Påskekage med marcipanæg // Sjove marmorede drage æg // Snickers påskeæg //

 

 

   

13 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At være hjemmegående er...